Skip to main content

6 allergitips til træning i pollensæsonen

{module 177}
 
{module 187}

Udendørs motion kan være ulideligt, hvis du har allergi. Men ved at være lidt forudseende og følge disse tips kan du undgå at din træning går op i snot og kløe.

1. Få styr på dine pollen

Ved du hvad der udløser din allergi. Pollen er ikke bare pollen og der er også forskel på hvad der er mange pollen.

Et græs- eller bynkepollen niveau over 50 er for eksempelt højt, mens 10 betragtes som lavt. Et pollental for birk er lavt under 30 og først højt over 100. Men det er tal, der kan være individuelle. Tjek Danmarks Meteorologiske Instituts (DMI)  og Astma-allergi forbundets hjemmeside www.pollenprognoser.dk for at tjekke daglige prognoser for birke-, græs- eller bynke-pollental.

Tjek også Astma-Allergi-forbundets pollenkalender.

2.. Se på uret

Pollentallet er størst om morgen og sent om aftenen, så planlægge din træning til andre tidspunkter af dagen, hvor pollentallet er lavere.

Hvis du går ud i højsæsonen så prøv at bære en ansigtsmaske, der kan filtrere pollen og skyl næsen med saltvand for at fjerne pollen når du kommer indendørs. Nogle næsespray kan gøre det muligt at træne trods relativt høje pollental., men husk at spørge din allergolog eller læge.

3. Tjek vejret

Undgå udendørs motion på tørre, varme, blæsende dage, som har de højeste pollental.

Mange pollen forårsager øjenproblemer, herunder en form for øjenkløe (conjunctivitis), som ikke rammer andre.

Høj luftfugtighed kan også medføre problemer, for his luften føles tung, kan det besvære vejrtrækningen. Luftfugtigheden øger også skimmelvækst, som kan udløse symptomer hos nogle mennesker.

Til gengæld er det godt hvis den høje luftfugtughed udvikler sig til regn, for så ryddes luften og det kan gøre det til et godt tidspunkt at træne på.

4.. Vælg den rigtige træningsform

Afvekslende motionsformer som tennis udløser oftere reaktioner hos nogle mennesker end konstant træning som for eksempel løb og cykling.

Løb i koldt vejr kan dog også udløse symptomer, der normalt skyldes spasmer i luftvejene, men i virkeligheden ikke er allergi.

Svømning er normalt fremragende til at opbygge dine lunger. Men klor fra indendørs svømmehaller kan være irriterende for nogle mennesker, så vær forsigtig og stop, hvis du får problemer med vejrtrækningen.

 Med den rette behandling, bør du kunne dyrke enhver sport eller aktivitet uden problemer, ellers bør du overveje din behandlingsplan.

 5.. Lyt til din krop

Hvis du tager medicin, men stadig føler dig træt efter træning udendørs eller hvis det forårsager symptomer, som du ikke kan lide, så flyt træningen indendørs.

6.. Tag din medicin i god tid før pollensæsosnen

Begynd at tage allergimedicin flere uger før sæsonen. Lad være med at vente, indtil du har symptomer. Hvis du ved, du har græsallergi, der starter omkring Grundlovsdag 5. juni, så er det smart at starte mindst fire uger før - afhængig af hvilken medicin, du tager. Det gælder også nyere medicin som Grazax, der skal tages dagligt i op til tre år. Spørg din læge, hvis du får medicin på recept.