Voksne Bloggere
Alvorlige risici ved low carb bølgen
Low carb er efterhånden blevet et hverdagsudtryk, hvilket vel må forventes, når op mod hver 10. dansker har prøvet diæten. Men hvad går den ud på, og hvorfor er den så populær? Og allermest væsentligt - hvordan ser den ud set fra et sundhedsmæssigt perspektiv?
{snippet pagead}
{slider 2. udgave}
Low carb kure dækker her over kure som Atkins diæten, Sugar Busters, Protein Power, Zone diæten og til dels også Dukankuren. Idéen er, at man spiser store mængder protein - op mod 500 g. protein pr. dag! – og ofte også store mængder fedt, mens indtaget af kulhydrat begrænses i visse tilfælde helt ned til 20 g. om dagen. Især Aktins-diæten blev populær, fordi man pludselig ”fik lov” at indtage alle de ellers forbudte fødevarer såsom smør, fløde og bacon.
{slider 1. udgave}
Da mange har tolket nedenstående som et angreb på LCHF mere end et forsøg på at advare mod low carb-problemer har jeg præciseret hvad jeg taler om i ovenstående tekst. mvh Maria
LCHF står for low carb high fat, altså lavt kulhydratindhold, højt fedtindhold, og er en diæt, der begrænser eller helt udelukker kulhydrater til fordel for fedt- og proteinrige fødevarer. Nogle LCHF guruer foreskriver helt ned til 20 g. kulhydrat pr. dag. Det svarer i praksis til én skive rugbrød, og så må resten af dagen kun bestå af kød, fisk, æg, ost og smør/olie, da disse fødevarer består af ren fedt og/eller protein.
{/sliders}
Low carb kan give vægttab – men ikke på sigt
Men hvorfor ønsker nogen at følge den kostform? De fleste ville nok svare, ”fordi man taber sig.” Og ja, det gør man typisk også. I starten…
Højproteinkure er særligt kendte for simpelthen at få badevægten til at synge efter den første uges vejning. Årsagen til vægttabet er dog ikke værd at juble over. Uden kulhydrater vil kroppen i stedet forbrænde sine kulhydratdepoter i muskler og lever. Disse depoter udgør ca. 400 g. Hvert gram kulhydrat binder omtrent 2,5 g. vand, så når disse er brugt op, vil man have tabt godt 1,5 kg, hvor 1 kg er ren væske og resten depot.
Dernæst er kroppen tvunget til at forbrænde fedt, og her dannes såkaldte ketonstoffer, som bl.a. dæmper appetitten. Som resultat spiser man mindre, og kroppen begynder at tære på fedt- og muskelmasse. Det er dog en tidsbegrænset effekt, og længerevarende studier viser, at denne type slankekure er præcis lige så ineffektive som alle andre kure.
I 2014 blev 48 vægttabsstudier sammenlignet og viste, at det gennemsnitlige vægttab efter 1 års low carb kur var 8 kg. Altså ca. 150 g. pr. uge, hvilket mildest talt er deprimerende på så restriktiv en diæt. Endvidere viser studier, at længerevarende proteinrige diæter er forbundet med øget risiko for vægtøgning. Vægtøgning. Ikke lige det, de fleste ville forvente som resultat af årevis streng kulhydratbegrænset kost.
Hvor sund/usund er den?
Low carb handler udelukkende om vægttab, og har intet med sundhed at gøre. Tværtimod. Protein- og fedtrige kostformer er forbundet med øget risiko for bl.a. hjerte-karsygdom, diabetes, slagtilfælde, kræft, knogleskørhed, lever- og nyresygdomme og for tidlig død af enhver årsag. Jo længere tid, diæten følges, desto mere øges ens risiko.
Men gør et par uger eller en måned på diæten så meget - hvis man bare vil prøve at tabe sig hurtigt? Desværre ja. Selv hvis man ser bort fra, at et hurtigt vægttab sjældent holder, og at man typisk tager mere fedt på igen, end man tabte, så er der stadig gode grunde til helt at holde sig fra diæten.
Helt ny forskning viser, at de direkte konsekvenser af low carb kosten allerede ses tydeligt efter blot 2 uger. Nemlig på vores tarmflora. Den protein- og fedtrige kost får mængden af skadelige bakterier i tarmen til at øges markant på bekostning af de gode sundhedsfremmende bakterier. Det er højst urovækkende, at en så drastisk effekt ses så hurtigt. En forstyrrelse af tarmfloraen kan få alvorlige konsekvenser, og der kommer dagligt nye studier, der viser hvor stor magt bakteriesammensætningen i vores tarm har for vores vægt, helbred, humør og meget mere.
Hvorfor er low carb så skadelig?
Forstyrrelse af tarmfloraen er en væsentlig årsag, men bestemt ikke den eneste. Når hovedparten af ens kalorieindtag er baseret på animalske produkter, vil ens indtag af skadelige stoffer såsom kolesterol, mættet fedt, hæm-jern, hormoner, svovlholdige aminosyrer, inflammationsfremmende fedtsyrer, nitrat og andre kræftfremkaldende stoffer være meget højt.
{module also slank}
Endnu værre bliver det ved at frugt, grønt, fuldkorn og bælgfrugter samtidig begrænses/udelukkes, hvilket resulterer i, at indtaget af beskyttende stoffer som kalium, folat, kostfibre, antioxidanter og phytokemikalier er meget lavt eller ikke-eksisterende. Med andre ord kunne man næsten ikke sammensætte sin kost værre.
Bottom line: Gå ikke på kompromis med din sundhed, når du ønsker at tabe dig. Et varigt vægttab kræver fornuftige, holdbare kostændringer og ikke en ekstrem diæt, der øger din risiko for kroniske sygdomme. Det er intet vægttab værd.
When you subscribe to the blog, we will send you an e-mail when there are new updates on the site so you wouldn't miss them.
Comments 41
Det er sikkert rigtig meeeeen det er nu tilladt at spise stort set al det grønt man vil så længe det er ovenjordsgrønt, altså blomkål broccoli peberfrugter avocado tomater auberginer osv
Hmm..Jeg synes nu ikke, at det er alt det, der står oven for, der passer.
Jeg har spist lchf i næsten 2 år. Tabt 8-10 kg. Det varede længe, inden jeg tabte noget som helst. Til gengæld holder vægten sig konstant nu. Jeg svælger ikke i kød og fedt, men jeg sætter pris på de fede oste, mayonnaisen og smørret. JEg har ALDRIG før spist så mange grøntsager som jeg gør nu. Morgen, middag og aften. Jeg spiser også rodfrugter - det med over jorden går jeg ikke så meget op i. Jeg er sluppet af med en masse mavepine, som jeg ellers har døjet med det meste af mit godt 50-årige liv. Mit kolesteroltal er ikke forhøjet. Selvfølgelig er jeg opmærksom på ulemper og og risici, bl.a. er jeg meget opmærksom på at få fiber nok. Det er også indimellem lidt bøvlet socialt, at man ikke spiser sukker og brød. Men jeg har det jo bare så godt, når jeg lader være. Det er faktisk mit velvære og ikke min vægt, der gør, at jeg fortsætter lchf.
Hmm... jeg lytter efter, hvad der bliver sagt. Men jeg synes bare ikke karakteristiken af lchf ovenfor passer.
Først og fremmest er det rigtig flot, at du har opnået så stort et vægttab og formået at vedligeholde det.
Ang. mit indlæg:
Der er mange versioner af low carb, og nogle værre end andre. Jeg skrev dette blogindlæg for at pointere de risici, der er forbundet med at basere en stor del af sin kost på animalske fødevarer. Det er ikke et angreb mod low carb, men vi har en tendens til at sidestille ”slankende” med ”sundt”, og det er ret kritisk, da de to ting absolut ikke nødvendigvis stemmer overens. Og det, at man kan tabe sig på low carb, gør ikke diæten sund. Men om den er sundere, end det man spiste inden, skal jeg ikke kunne udtale mig om.
At mange, der følger denne kostform, er gode til at få grøntsager er meget positivt. Men det er uheldigt, at man fravælger sunde fiberrige fødevarer såsom bælgfrugter, stivelsesrige grøntsager og fuldkornsprodukter, da disse er netop forbundet med reduceret sygdomsrisiko, og da man ved at undlade disse, ofte kompenserer med et højere indtag af animalske produkter. Uden fibre og antioxidanter.
Det er godt at høre, du er opmærksom på fibrene. Der skal nemlig virkelig store mængder grøntsager til at nå op på de anbefalede d 35 g om dagen (1-2 kg pr. dag afhængigt af hvilke grøntsager, man vælger). Og studierne viser, at den sunde tarmflora sås hos dem med et indtag på ca. 55 g. fibre. Det er altså svært at opnå kun via grønt.
Hvis du har det så godt på denne kostform, så skal mit indlæg jo ikke ødelægge det. Men jeg ønsker, at glæden og sundheden skal følges ad. Og derfor er det godt at blive opmærksom på, at man også husker at få nok af de beskyttende stoffer (fibre, phytokemikalier, antioxidanter, folat m.v.), selv om man vælger en low carb kost.
Mange hilsner
Maria Felding
Diabetes patienter kan rent faktisk smide deres medicin ved denne livsstil, det er ikke en kur og den er ikke ekstrem blot undlad korn produkter og sukker osv. Whats NOT to like
Har selv tabt mig 11 kg siden 1.1.15 og min muskel masse bliver holdt ved lige igennem min træning
Der er vist noget du har misforstået, eller også overser du det bevidst, for at kunne skrive et "skræmmeindlæg."
LCHF betyder Low Carb High Fat, altså ikke et ord om højt proteinindhold! Faktisk understreges det netop at man IKKE skal øge mængden af protein, men holde den omkring 20-25% af de kalorier man indtager. Det forholder sig nemlig sådan, at hvis man indtager for meget protein, så vil man ikke kunne gå i ketose, så derfor frarådes det kraftigt.
I øvrigt: hvis du vil tages seriøst, så link til de studier du nævner. Det er for letkøbt bare at skrive at der er studier der viser xxx. Jeg kan med garanti finde studier der viser nøjagtigt det modsatte af det du skriver i dette indlæg. Det der betyder noget er kvaliteten af studierne...
Jeg kan godt forstå din kommentar. Jeg taler generelt om low carb og ikke specifikt LCHF, og det er low carb, jeg refererer til i studierne, men det fremgår ikke ordentligt nok. Det er beklageligt og bør måske rettes.
Studierne kan du se på her, hvis det har interesse
Bradley C. Johnston, PhD et al, 2014: Comparison of Weight Loss Among Named Diet Programs in Overweight and Obese AdultsA Meta-analysis. JAMA. 2014;312(9):923-933
Hernández-Alonso P et al, 2015: High dietary protein intake is associated with an increased body weight and total death risk. Clin Nutr. 2015 Apr 7.
O'Keefe SJ et al, 2015: Fat, fibre and cancer risk in African Americans and rural Africans. Nat Commun. 2015 Apr 28;6:6342.
Simpson, HL &. Campbell, BJ, 2015: Review article: dietary fibre–microbiota interactions. Alimentary Pharmacology & Therapeutics
Mvh. Maria Felding
Flere starter måske pga. Vægttabet, men efter få uger oplever mange bedringi helbredet. Diabetikere kan skære ned på medicin eller helt undvære, folk med hudproblemer får pænere hud, der snakkes om bedre søvn, lavere blodtryk, færre humørsvingninger, evne tim at kontrolere den søde tand osv. Jeg startede også på LCHF som en kur - jeg elsker det! Jeg er aldrig syg, mit blodtryk er faldet, jeg tænker klarere, er i bedre humør osv. Trods det at jeg alligevel forfalder til et stykke pizza en gang imellem er jeg i stand til at holde vægten. Jeg er ikke færdig med at tabe mig, men LCHF er i mit liv for at blive - ikke pga. Vægttab, men generelt bedre velvære!
en lille bibemærkning. Vi kan rent faktisk overleve og måske endda med større velvære ved at spise 5 ting: kød (gerne den fede slags), æg, mælkeprodukter (ost og fløde), indmad og fisk. Det er nok til at dække vores vitamin og mineralbehov.
Jeg griner nærmest af dette opslag
Du ved tydeligvis ikke noget om lchf princippet. Vi undlader bestemt ikke grøntsager. Det er faktisk der vil får vores kulhydrater fra, og ikke fra alm rugbrød. Hvor har du det fra med et gennemsnitligt vægttab på 8 kg på et år. Jeg har feks tabt 28 kg på 6 mdr og har aldrig haft det bedre.
Dejligt at du har opnået så flot et vægttab og har fået det bedre.
Jeg siger ikke, der undlades grøntsager, blot at mange begrænser dem (de stivelsesholdige f.eks.).Jeg taler generelt om low carb, og det er den diæt, jeg refererer til i studierne, men det fremgår ikke ordentligt, og virker misvisende. Det er beklageligt og skal rettes.
Studiet kan du se på her, hvis det har interesse
Bradley C. Johnston, PhD et al, 2014: Comparison of Weight Loss Among Named Diet Programs in Overweight and Obese AdultsA Meta-analysis. JAMA. 2014;312(9):923-933
Mvh. Maria Felding
Du bør sætte dig mere ind i tingene, før du udtaler dig.
Du ved intet om lchf det fremgår tydeligt af din artikel..
Jeg taler om low carb og dens mange versioner (her er LCHF en af versionerne, og den kan man gøre mere el mindre hensigtsmæssig), men det fremgår måske ikke tydeligt.
Men når jeg taler om effekterne på tarmfloraen, så er det ved et indtag på 100 g kulhydrat om dagen og et højt fedtindtag. Og her ses altså tydelige konsekvenser blot efter kort tid.
Husk, at jeg ikke er ude på at angribe noget eller noget, men jeg ønsker at oplyse dem, der skulle have interesse, omkring de konsekvenser, der kan følge ved at begrænse de fiberrige fødevarer.
Mvh. Maria Felding
I Sverige anbefales lchf som en mulig diæt til både vægttab og diabetesbehandling. Det ville svenskerne næppe gøre hvis det var så problematisk som du postulerer.
Vil gerne vide hvem der har betalt artiklen ?
Jeg har lært som sælger at man skal se på hvem der har betalt for undersøgelsen, dem der betaler mest har mest at sku have sagt !
Betalt artiklen? Hvis du mener studierne, så kan du læse dem her.
Jeg vil dog påpege, at jeg ikke har skrevet dette indlæg som et angreb. Men som oplysning. For der er risici involveret, særligt for tarmfloraen, hvis man undgå de sunde fiberrige fødevarer. Og det, synes jeg, folk skal vide. Hvad de gør med den information, er op til dem selv. Jeg er godt klar over, at jeg ikke bliver populær ved at skrive denne slags indlæg, men samtidig har jeg et ansvar over for dem, der gerne vil vide, hvad en low carb kost kan få at betydning for deres sundhed. Også på sigt.
At diæten fungerer for nogen, er jo fint. Det blander jeg mig ikke i.
Bradley C. Johnston, PhD et al, 2014: Comparison of Weight Loss Among Named Diet Programs in Overweight and Obese AdultsA Meta-analysis. JAMA. 2014;312(9):923-933
Hernández-Alonso P et al, 2015: High dietary protein intake is associated with an increased body weight and total death risk. Clin Nutr. 2015 Apr 7.
O'Keefe SJ et al, 2015: Fat, fibre and cancer risk in African Americans and rural Africans. Nat Commun. 2015 Apr 28;6:6342.
Simpson, HL &. Campbell, BJ, 2015: Review article: dietary fibre–microbiota interactions. Alimentary Pharmacology & Therapeutics
Mvh, Maria Felding
Sådan en omgang vrøvl skal man da lede længe efter!!!!
Jeg spiser (sgu) ikke fuldkornsbrød og bruger mine daglige kulhydrater på det hver dag, jeg spiser grøntsager hver dag.
Jeg er 54 år og har tabt 16 kg på 1 1/2 år, uden at kaste mig ud i en masse træning, men udelukkende ved at omlægge min kost til LCHF.
Når jeg læser sådan en masse misforståelser om LCHF, kommer jeg til at tænke på Arne Astrup og hans velsignelser af Becel for en del år siden.
Er du i lommen på http://www.fuldkorn.dk ?? Eller er det bare et sølle forsøg på at promovere egen virksomhed ved at rakke ned på andre måder at spise på??
Generelle ow carb diæter (som er det, jeg skriver om, men det fremgår ikke tydeligt og skal rettes) er mange ting, og jeg nævner blot 1 sk. rugbrød som et praktisk eksempel på, hvor lidt 20 g. kulhydrat svarer til. Jeg siger ikke, at man undgår grøntsager, men at de begrænses (de stivelsesholdige f.ek.s)
I så kort et blogindlæg er det umuligt at komme ind på alle aspekter af diæten og de mange versioner der findes, og som ernæringsfaglig tager jeg udgangspunkt i den forskning og de anbefalinger, der foreligger fra de officielle sundhedsorganisationer. Som er at undgå høj-protein-diæter. De studier, jeg referer til, er dog ikke ekstremer versioner af diæten. Her er kulhydratindholdet snarere omkring d 100 g. om dagen, og alligevel ses en markant forstyrrelse af tarmfloraen m.v.
Jeg har ikke noget med fuldkornskampagnen at gøre. Jeg gør blot opmærksom på de følger, det kan have og hvorfor det er så vigtigt at huske de vegetabilske fødevarer og særligt fordelene ved at prioritere de vegetabilske proteinkilder.
Mvh. Maria Felding
Endnu en tumpede så kaldt ekspert som udtaler sig uden at vide en skid.
så skriver du om fuldkornsprodukter de er ikke sunde for kroppen det burde du da snart vide men du ved jo ikke andet en hvad andre så kaldte eksperter har sagt til dig.
Men ved du hvad jeg har været ved over 10 diætister følger jeg deres mad planer tager jeg på i vægt. jeg lever med sådan ca mellem 800-1000 kalorier om dagen får jeg mere tager jeg på. Og dyrker motion 4 gange om ugen.
Jeg giver ikke en skid for hvad du skriver jeg lever ikke på LCHF men ville gerne.
Alle de undersøgelser jeg kan finde på netter siger LCHF er sundt du bliver nød at linke til de undersøgelser og hvem der har betalt for at du skal være her og lyve som en gal.
Jeg udtaler mig om low carb, hvilket ikke fremgår ordentligt, og vil blive rettet.
Men når det så er sagt, så vil jeg påpege, at jeg ikke har skrevet dette indlæg som et angreb. Men som oplysning. For der ER risici involveret, særligt for tarmfloraen, hvis man undgå de sunde fiberrige fødevarer. og det, synes jeg, folk skal vide. Hvad de gør med den information, er op til dem selv.Jeg er godt klar over, at jeg ikke bliver populær ved at skrive denne slags indlæg, men samtidig har jeg et ansvar over for dem, der gerne vil vide, hvad en low carb kost kan få at betydning for deres sundhed. Også på sigt.
At diæten fungerer for nogen, er jo fint. Det blander jeg mig ikke i.
Du kan læse nogle af studierne her:
Bradley C. Johnston, PhD et al, 2014: Comparison of Weight Loss Among Named Diet Programs in Overweight and Obese AdultsA Meta-analysis. JAMA. 2014;312(9):923-933
Hernández-Alonso P et al, 2015: High dietary protein intake is associated with an increased body weight and total death risk. Clin Nutr. 2015 Apr 7.
O'Keefe SJ et al, 2015: Fat, fibre and cancer risk in African Americans and rural Africans. Nat Commun. 2015 Apr 28;6:6342.
Simpson, HL &. Campbell, BJ, 2015: Review article: dietary fibre–microbiota interactions. Alimentary Pharmacology & Therapeutics
mvh
Maria Felding
Du siger man ikke kan tabe sig på Low carb ikke giver vægttab på sigt kan du sige det til dem inde i LCHF gruppen på Facebook som er oppe på 60kg vægtab på et år ???
Tror du skal kigge lidt mere på det inden du udtaler dig du har læst en masse studier jeg kan linke til temmelig mange studier der viser det modsatte af hvad du siger jeg kan se på netter med folk der taber sig at det du siger ikke passer du er selv en mager kvinde og har sikkert aldrig haft nogen problemer med vægt tage en masse KG på og lave et vægt tabs program og prøv at være i andres sko.