Udholdenhed og modstandskraft er en efterspurgt vare i vores kultur. Ikke mindst i tider, der varsler meget store forandringer. Er du parat til forandring?

Din modstandskraft vil komme på prøve resten af livet. Den defineres psykologisk som evnen til at ”komme igen, holde ved og overvinde vanskeligheder”. Samtidig være stærk nok psykisk til at bevare moral og funktion selvom udfordringerne er store. Men det hele er tillært og mental styrke bygger på dine mentale vaner, som du hele tiden udvikler – på godt og på ondt.

Den vigtigste ingrediens i personlig styrke er tankestilen, som styrer dine handlinger. Selvom du har gode hensigter, kan dine automatiske holdninger og ”leveregler” spænde ben uden at du ved det. Leveregler ligner meget fordomme, som igen bygger på angst og uvidenhed, men kommer frem som absolutter: Alle mennesker der ikke kan klare sig selv, er tabere altså er …….en taber. Leveregler kan have så snævert et perspektiv at de er stærkt selvbegrænsende og øger negativitet og skaber fastlåste skræmmebilleder.

Der findes mange selvbegrænsende dårlige vaner, men desværre er de svære at få øje på, når man selv huser dem:

Dårlige mentale vaner forsvinder ikke bare, det kræver en mental og vedvarende indsats.

Pointen i at opbygge styrke er at dvæle ved de ting, der går godt og såvidt muligt omgive dig selv med alt det, der inspirerer og støtter dig. Det er en udviklingsproces, hvor du hærder sig selv til at bruge udfordringer og modgang til at tilegne dig flere copingstrategier (færdigheder til at komme igen og klare modgang snarere end at bukke under) og forbedre dine præstationer. Det giver sikkerhed og tilfredshed. Hvis du gør noget hver dag for at bevæge dig fremad mod dine konstruktive livsmål, er du på rette vej.