Skip to main content

Voksne Bloggere

Voksne Kvinders bloggere skriver om livet efter de fyrre, men også om livet med børn, forældre, mænd, sundhed og meget andet...
2 minutes reading time (401 words)

Når kvinder flygter fra økonomi

Når kvinder flygter fra økonomi

Hvorfor er det så vanskeligt for kvinder at tage ansvar for egen økonomi?
Der kan være mange grunde til det, og en af de væsentligste er, at alt, hvad der drejer sig om penge og økonomi, er skabt af mænd - for mænd. Skabt på maskuline værdier og paradigmer.

Det handler bl.a. om struktur, systematik, målsætning, målrettethed, kontrol, at lade frygten dominere, og at alt foregår fra hjernen.

Det kan de fleste kvinder godt forstå med deres hjerne, men da kvinder primært er optaget af hjertet, er det meget vanskeligt for kvinder at arbejde med, og derfor lader vi det ligge og håber, at der kommer en mand forbi og tager sig af det.

Privatøkonomien bliver tilpasset den økonomiske struktur, som den er sat op af samfund, banker etc., og dermed bliver resten tilrettelagt efter de ydre rammer, som andre fastlægger. Konsekvensen af dette er, at mennesker får følelsen af at løbe rundt i et hamsterhjul, og det er svært at se, hvornår og hvordan de skal springe af det - pga. de økonomiske forpligtigelser, de har over for andre.

Lad os få de kvindelige værdier ind i privatøkonomien - de skal ikke overtage de maskuline 100 procent, der skal være en balance mellem hjerne og hjerte.

De kvindelige værdier handler om intentioner, flow, følelser, modtagelig, at tage sig af andre at have tillid til, at det går, og at tale fra hjertet.

Den maskuline adfærd handler om at gøre noget og have noget.

Vi lever i et pengefokuseret samfund, hvor vi forbruger og konstant køber nyt. Den frie vilje er deponeret hos pengene. Vi lader penge og livsstil diktere vores liv og handlinger, og resultatet er, at du lever efter antallet af de ting, du ejer, i stedet for at leve efter, hvem du virkelig er, og hvad der virkelig betyder noget for dig.

Den kvindelige adfærd handler om at være noget.

Når vi begynder at tage os selv alvorligt, vil vores fokus ændre sig fra at lade penge dominere alt i vores liv til, at vores intentioner, værdier og det gode liv dominerer alle vore livsområder.

Første skridt i den retning er at tage ansvar for sine penge og sin privatøkonomi - hvis du ikke ved, hvor du er rent økonomisk, er det vanskeligt at vide, hvad du ønsker at skabe.

Du kan ganske gratis downloade Lones e-bog ”Kreative og succesfulde kvinders første skridt mod en feminin økonomi” på http://www.primalivashop.dk/

×
Stay Informed

When you subscribe to the blog, we will send you an e-mail when there are new updates on the site so you wouldn't miss them.

Pessar er stadig en gangbar præventionsform
Nogle oplever gevinst ved at være syge

Related Posts

 

Comments

No comments made yet. Be the first to submit a comment
Already Registered? Login Here
torsdag, 28. marts 2024

Captcha Image