10 råd til at undgå rynker
Du kan ikke undgå rynker, men med disse rynkefrie råd, kan du udsætte tidspunktet for hvornår og hvor mange du får.
Rynker er jo ikke overraskende et resultatet af at vi bliver gamle og at huden lige som mange andre organer er blevet slidte. Allerede fra 25 års alderen begynder huden at rynke, men det er dog så lidt, at det kun ses hos de færreste. Men langsomt nedbrydes vigtige elementer i bindevævet, kollagen og elastin, der giver henholdvis fylde og elasticitet. Derudover bliver der færre molekyler som glukosaminoglykaner og mucopolysakkarider, der binder vand og sikrer at huden ikke virker tør.
I forbindelse med overgangssalderen falder mængden af østrogen og dermed også kollagen-mængden i bindevævet. Huden bliver også mindre tør fordi mængden af talg bliver mindre.
Kvinder får også ofte flere rynker omkring munden end mænd pga. færre blodkar samt sved- og talgkirtler, der er med til at sikre en smidig hud omkring munden.
Men om rynkerne bliver tidligt tydelige og hvor tydelige de bliver afhænger hovedsageligt af hvordan vi lever, selv om arv også spiller en rolle.
Her er 10 råd, hvis du vil undgå at huden rynker alt for meget.
1. Undgå solen
Der er ingen tvivl om at den væsentligste årsag til rynker er at du tilbringer for meget tid i solen. Det dokumenterer snesevis af undersøgelser, bl.a. viste en undersøgelse, der sammenlignede enæggede tvillinger, at solen var endnu vigtigere end arvelighed. Søskende, der begrænsede tiden i solen havde færre rynker og så generelt yngre ud end deres sol-tilbedende tvillinger. Ultraviolet lys nedbryder hudens bindevæv - kollagen og elastin i de dybere lag af huden, som derfor mister sin styrke og begynder at synke sammen - og rynke.