Skip to main content

4 tips til færre rygsmerter

{snippet modul199}
 
{module 187}

De fleste af os får rygsmerter på et tidspunkt i vores liv. Uanset, hvad årsagen er, så kan du selv gøre en indsats for at mindske risikoen.

 

Ondt i ryggen kan skyldes mange ting. Sports-relaterede skader, uheld eller en medfødt tilstand, som eksempelvis skoliose. For det meste udvikler rygsmerter sig dog på grund af vores dagligliv. Gentagne, ensartede bevægelser på arbejde eller i hjemmet, Eksempelvis kan mange timer ved en computer eller mange løft give spændinger og muskelstivhed, der resulterer i rygsmerter.

Du kan afværge rygsmerter ved at forbedre din kropsholdning, så her får du nogle nemme øvelser, der kan hjælpe dig.

• Forestil dig, at der går en ret linje gennem din krop fra loft til gulv. Vær opmærksom på, at dine ører, skuldre, hofter, knæ og ankler skal holdes lodrette. Forestil dig så, at der går en lodret snor fra dit brystben og op, som trækker brystet og brystkassen opad, hvilket gør dig højere. Prøv at holde dit bækken lige, så du ikke svajer i lænden. Stræk hovedet mod loftet, så afstanden mellem din brystkasse og bækken øges.
• Vær opmærksom på dine skulderblade. Sid ret op i en stol med hænderne hvilende på lårene. Hold dine skuldre nede, og din hage ligeud. Træk langsomt dine skuldre tilbage og klem skulderbladene sammen. Tæl til 5. Slap af og gentag øvelsen tre til fire gange.
• Stræk det øverste af din krop. Stil dig i et hjørne med armene hævet og hænderne fladt mod væggene. Dine albuer skal være i skulderhøjde. Placer den ene fod foran den anden. Bøj dine knæ fremad og ånd ud samtidig med, at du læner din krop mod hjørnet. Hold ryggen lige og brystet og hovedet op. Du skal føle et behageligt stræk på tværs af brystet. Hold denne stilling i 20-30 sekunder. Slap af.
• Hæv din højre arm til skulderhøjde foran dig og bøj armen ved albuen, så underarmen holdes parallelt med gulvet. Tag fat i højre albue med venstre hånd og træk den forsigtigt på tværs af brystet, så du føler et stræk i overarmen og din højre skulder. Hold stillingen i 20 sekunder; slap af i begge arme. Gentag til den anden side. Lav øvelsen tre gange på hver side.

Lav disse øvelser flere gange i løbet af dagen. Hvis du husker at lave dem, vil de snart blive til en vane, som kan lette dig for mange rygsmerter.

Kilde: Harvard School of Medicine