Skip to main content

Derfor risikerer søvnapnø at gøre dig blind

Patienter, der lider af både type 2 diabetes og obstruktiv søvnapnø, har en markant større risiko for blive ramt af diabetisk øjensygdom og blindhed.

Det viser en ny undersøgelse fra bl.a. University of Birmingham, hvor forskere har fulgt 230 diabetespatienter hhv. med og uden søvnapnø over en periode på 43 måneder for at følge udviklingen af deres syn.

Obstruktiv søvnapnø (OSA) er en tilstand, hvor væggene i halsen slapper af og bliver smallere under søvn, hvilket resulterer i snorken og afbrydelse af vejrtrækningen, og det er almindeligt hos patienter med type 2-diabetes.

Samtidig påvirker diabetisk retinopati - den mest almindelige form for diabetisk øjesygdom - mellem 40 og 50 procent af patienter med diabetes og er den alvorligste årsag til blindhed i den vestlige verden.

Tidligere undersøgelser har vist en sammenhæng mellem søvnapnø og diabetisk retinopati.

"Søvnapnø har vist sig at være meget almindelig hos patienter med type 2-diabetes, hvilket ikke er overraskende i betragtning af, at overvægt er medårsag til begge disse tilstande," siger undersøgelsens medforfatter doktor Abd Tahrani fra University of Birminghams Institut for Metabolisme og Systems Research.

{snippet start}

"Men de fleste patienter, der har OSA, er ikke opmærksomme på, at de har lidelsen, og sygdommen kan derfor være udiagnosticeret i årevis."

"Vores undersøgelse viste, at syns-truende diabetisk retinopati var mere almindelig hos patienter med både type 2-diabetes og søvnapnø sammenlignet med patienter, der led af type 2-diabetes, men ikke af søvnapnø," fortæller dr. Tahrani.

"Men endnu vigtigere fandt vi ud af, at [disse diabetespatienter] har en øget risiko for at udvikle avanceret diabetisk retinopati over en periode på kun tre år og syv måneder," understreger han.

Undersøgelsen blev udført på to diabetesklinikker på hospitaler i Midlands i England og involverede 230 patienter med type 2-diabetes.

Undersøgelsen udelukkede alle patienter, der allerede selv vidste at de led af søvnapnø eller nogen form for luftvejsproblemer.

Patienternes fik et bærbart apparat installeret derhjemme for at afsløre om og i hvilket omfang de led af søvnapnø. Dertil blev deres syn tjekket for at finde ud af om de led af diabetisk retinopati.

Resultaterne viste, at forekomsten af ​​diabetisk retinopati var højere hos patienter med søvnapnø (42,9%) sammenlignet med dem uden søvnapnø (24,1%).

Og undersøgelsen viste, at patienterne med søvnapnø (18,4%) i gennemsnit 43 måneder senere var tre gange mere tilbøjelige til at udvikle moderat til svær diabetisk retinopati sammenlignet med dem uden søvnapnø (6,1%).

Men undersøgelsen viste også, at patienter, der blev behandlet for søvnapnø, havde en lavere risiko for at udvikle avanceret diabetisk retinopati sammenlignet med patienter, der ikke modtog behandling.

Behandlingen foregik med en maskine, der var forbundet med en ansigtsmaske, der med tryk forhindrer blokering af luftvejene under søvnen.

"Vores forskning viser vigtigheden af at klinikere, der behandler patienter med type 2-diabetes, er opmærksomme på, at patienter med søvnapnø har en øget risiko for at udvikle alvorlig retinopati," siger dr. Tahrani, der har fået undersøgelsen offentliggjort i tidsskriftet i American Journal of Respiratory and Critical Care Medicine.