Gamle kasser med julepynt, mug og duftende stearinlys kan alle medføre allergiske reaktionerGamle kasser med julepynt, mug og duftende stearinlys kan alle medføre allergiske reaktioner

Julen kan være et mareridt for allergikere

 

Julen kan være alt andet end en dejlig højtid for mennesker med allergi, der kan få allergiske reaktioner af eksempelvis friske juletræer, stearinlys og støv.

"Støvet fra julekasserne og de dekorationer, der er blevet pakket væk i støvede kældre eller lofter kan udløser reaktioner hos allergi- og astmapatienter,” siger dr. Rachna Shah fra Loyola University Chicago Stritch School of Medicine.

Hun opfordrer i en pressemeddelelse alle til at rense deres juletræer uanset, om de er ægte eller af plastic. 

"Et levende træ kan have mugsporer, der efter blot et par dage kan eksplodere og forårsage allergiske reaktioner. Sprøjt træet med vand for at fjerne mug og begræns den tid, træet skal være indendørs til 12 dage eller derunder."

Gode fif

”Hvis du har et levende træ, så find en sort, der er mindre allergifremkaldende end andre. Stillestående vand i en juletræsfod kan også indeholde skimmel, som kan udløse allergi.

Store juledekorationer i plastbøtter skal renses i løbet af året, før du bruger dem.

Hvis du eller et familiemedlem har fødevareallergi så tag dine egne godbidder med til julesammenkomsterne eller oplys værten om, hvad du ikke kan tåle.

Brug ikke duftende stearinlys eller duftolier og kontroller luftfugtighed i dit hjem for at forhindre vækst af mug.

Rachna Shah opfordrer også alle allergikere til at give sig tid til at slappe af.  

"Angst har vist sig at påvirke astmasymptomer. Så slap af ved at lave nogle dybe vejrtrækninger, meditation eller yoga, så du kan bevare kontrollen under juletravlheden, ” siger hun. 

Del denne artikel med dine venner
Hvad synes du?