Skip to main content

Drops og tabletter effektive mod allergi

{module 177}
 
{module 187}

Daglige drops eller smeltetabletter under tungen er en effektiv behandling mod allergi over for eksempel husstøvmider, græspollen, skimmel eller bynke-ambrosie. Både for voksne og børn.

Det viser to videnskabelige gennemgange af en lang række undersøgelser, der bekræfter, at små mængder protein fra græsser, bynke-ambrosie, husstøvmider, pollen og skimmel som drops eller smeltetabletter under tungen er et sikkert og effektivt alternativ til ugentlige injektioner.

Rapporterne, der er lavet af forskere fra Johns Hopkins, menes at være de største af sin art, der har gennemgået tidligere forskning for at sammenligne forskellige behandlinger mod allergisk rhinoconjunctivitis og allergisk astma.

Forskerne har gennemgået henholdsvis 63 undersøgelser om hvordan drops/smeltetabletter påvirker voksne og 34 om hvordan de påvirker børn.

Voksen-undersøgelserne omfattede omkring 5.131 deltagere, næsten alle i Europa, hvor allergi-drops, eller såkaldt sublingual immunterapi, har været almindeligt tilgængelige i næsten to årtier. I Danmark findes dog kun smeltetabletter mod græspollenallergi.

I otte af 13 evaluerede undersøgelser fandt forskerne stærke beviser på, at drops bevirker en 40 procent eller større reduktion af hoste, hvæsende vejrtrækning og trykken for brystet sammenlignet med andre behandlinger, herunder inhalerede steroider.

I ni af 36 undersøgelser, som sammenlignede allergi-tabletter med andre allergi-behandlinger, herunder antihistaminer og steroid næsespray, fandt forskerne, at allergi-dråber bevirker en mere end 40 procent reduktion af symptomerne på løbende næse, nysen og tilstoppet næse, resultater, som de beskriver som "moderate beviser "til støtte for at bruge sublingual immunterapi.

"Vores resultater er klare beviser for, at sublingual immunterapi i form af allergi-tabletter er en effektiv potentiel behandlingsmulighed for millioner af amerikanere, der lider af allergisk astma og allergisk rhinoconjunctivitis," siger undersøgelse cheefforsker Dr. Sandra Lin.

Det samme konstaterer Dr. Julia Kim, der er hovedforfattter til en gennemgang af de 34 undersøgelser, hvor omkring 2500 børn deltog.

"Vores resultater tyder på at en nåle-fri tilgang er en fornuftig måde at give tiltrængt nødhjælp til millioner af børn, der lider af astma eller sæsonbetonet allergi," siger Julia Kim, der er pædiatrisk forskningsstipendiat ved Johns Hopkins Children center.

Mere bekvemt og uden besvær

Børne-gennemgangen kiggede først på 13 studier, der involverede 920 børn og sammenlignede effekten af allergi indsprøjtninger med enten placebo eller standard allergimedicin. Samlet, fandt forskerne, at injektioner giver bedre symptomlindring end placebo og standard medicin til børn med astma eller allergisk rhinitis.

Holdet analyserede derefter 18 forsøg med 1.580 børn behandlet med oral-drop terapi, placebo eller standard medicin for astma og rhinitis eller begge lidelser alene. I denne gennemgang fandt forskerne, at orale dråber gav overlegen lindring af astmasymptomer, sammenlignet med patienter, der fik placebo og / eller standard medicin. Drops eller smeltetabletter gav også bedre symptomlindring end placebo og standard medicin hos børn med allergisk rhinitis eller rhinokonjunktivitis, en tilstand præget af løbende næse og kløende, røde og hævede øjne.

Kun tre af de 34 studier i gennemgangen sammenlignede direkte indsprøjtninger og drops, men ingen af de tre gav stærke beviser for, at børn, der havde fået indsprøjtninger til fik det bedre end børn, der fik drops, fortæller Kim.

Ifølge Lin er allergi-tabletter mere bekvemt for mange mennesker, fordi de kan tages i hjemmet, og fordi de dermed undgår ubehaget og de regelmæssige besøg hos lægen for at få allergi-indsprøjtninger.

Lin advarer om, at tablet-behandling måske ikke virker for alle, der lider af allergisk rhinockonjunktivitis og allergisk astma, men at mange med fordel burde afveje risici og fordele ved sublingual immunterapi, før de træffer beslutning om de langsigtede behandlingsmuligheder.