Stress kan forværre sæsonbetonet allergi

 

Stress kan udløse flere hurtige udbrud af sæsonbetonet høfeber.

I en ny undersøgelse fulgte forskere 179 patienter med høfeber i 12 uger, og de fandt, at 39 pct. af dem havde mere end én opblussen. Disse patienter havde samtidig højere niveauer af stress end dem, der ikke havde symptomer på allergi i løbet af forsøgsperioden.

64 pct. af deltagerne med højt stressniveau havde mere end fire udbrud i løbet af to 14-dages perioder, skriver Annals of Allergy, Asthma & Immunology .

"Stress kan forårsage flere negative virkninger på kroppen, herunder forårsager den flere symptomer for allergikere," siger undersøgelsen forfatter, dr. Amber Patterson fra Ohio State University.

"Vores undersøgelse viste også, at de, der havde hyppigere allergiske udbrud, også havde en større negativ indstilling.”

"Symptomer, såsom nysen, løbende næse og rindende øjne kan medføre ekstra stress for allergikere, og kan endda være årsag til stress for nogle," siger Patterson. 

"Men selv om man lindrer stress, kan det ikke helbrede allergi, men det kan hjælpe med at mindske episoder med intense symptomer."

Du kan mindske og kontrollere din stress ved eksempelvis meditation og dyb vejrtrækning. Du kan også give dig tid til sjov og afslapning, spise sundt, få tilstrækkelig søvn og evt. bede om hjælp fra et familiemedlem, en kollega eller socialrådgiver. Og så skal du naturligvis fjerne de ting, der forårsager stress.

Del denne artikel med dine venner
Hvad synes du?