Opdager vejen til en rynkefri fremtid

En ny undersøgelse har afsløret et enzym, som bringer os nærmere en rynkefri fremtid.

 

Den engelske undersøgelse er et gennembrud i forståelsen af ​​menneskelige hudceller og giver nye muligheder for nye anti-aging behandlinger.

Forskerne ved Newcastle University har konstateret, at aktiviteten af ​​et nøgleenzym i menneskelige hudcellers mitokondria - mitokondrie kompleks II - falder med alderen.

Mitokondria kaldes populært cellernes kræftværker eller batterier.

Den nye opdagelse bringer eksperter et skridt tættere på at udvikle stærke anti-aging behandlinger og kosmetiske produkter, der kan skræddersyes til at modvirke faldet i enzymets aktivitetsniveau.

Resultaterne kan også føre til en større forståelse af, hvordan andre organer i kroppen ældes, og kan bane vejen for udviklingen medicin mod en række aldersbetingede sygdomme som kræft.

"Når vores organer ældes ser vi, at batterierne i vores celler mister kraft, kendt som faldende bioenergi, hvorved skadelige frie radikaler øges," forklarer Mark Birch-Machin, professor i molekylær Dermatologi og chefforsker på undersøgelsen, der er offentliggjort i Journal of Investigative Dermatology.

"Denne proces ses let på vores hud som flere fine linjer, rynker og poser. Det kan de fleste genkende, når de står foran spejlet hver morgen!"

"Vores forskning betyder, at vi nu har en specifik biomarkør eller metode til at udvikle og screene anti-aging behandlinger og kosmetiske cremer, der kan bekæmpe denne reducering af bioenergien," siger han.

"Der giver mulighed for at finde anti-aging behandlinger, som kan skræddersys til forskellige aldre og forskelligt pigmenteret hud."

Kompleks II-aktivitet blev målt hos 27 donorer mellem seks og 72 år. Prøver blev taget fra et sol-beskyttet område af huden for at bestemme, om alderen medførte en forskel i aktiviteten.

Resultaterne viste, at kompleks II-aktivitet faldt betydeligt med alderen - mere i  de nederste hudceller end i de øverste lag.

Yderligere undersøgelser vil dog være nødvendige for fuldt ud at forstå de funktionelle konsekvenser i huden og andre væv.

Hår og hud | aug 26, 2014

Nu kan du blive vaccineret mod helvedesild

Helvedesild er en utrolig smertefuld sygdom, der rammer hver fjerde dansker. Hidtil har…

"Vores arbejde bringer os et skridt tættere på at forstå, hvordan disse vitale cellestrukturer bidrager til menneskets aldring, og giver håb om til sidst specifikt at målrette områder af mitokondrier i et forsøg på at modvirke tegn på ældning."

Del denne artikel med dine venner
Hvad synes du?