Skip to main content
Hormonændringer, stress og medicin kan være årsag til hårtab.

9 overraskende årsager til hårtab

{snippet modul199}
 
{module 187}

Hvem kender ikke begrebet ’en dårlig hår dag’, oh skræk… At stå op om morgenen og erkende, at håret bare ikke vil sidde i dag, er bestemt ikke en god start. 

For mange af os er håret en stor del af vores identitet. Vi ønsker os et langt, tykt og smukt hår, og vi føler, at vi med håret kan give udtryk for vores stil. 

Men hårtab er ikke bare noget mænd oplever. 40 pct. af alle, som oplever midlertidigt eller langvarigt hårtab, er kvinder. Nogle oplever, at håret generelt bliver tyndt, og nogle må se på bare pletter, der bare vokser mens andre bliver regulært skaldede. Modsat mænd, er det kun meget sjældent, at kvinder får høje tindinger.

Det er normalt at tabe omkring 50 til 100 hårstrå om dagen. Du vil finde nogle døde hår i børsten eller kammen og på dit tøj.  Men hvis du kan hive hele totter ud af håret eller du oplever mange løse hår, når du vasker håret, så er der tale om unormalt hårtab. Det vil også være unormalt, hvis du kan registrere, at dit hår gradvist bliver tyndere. Er du bekymret over, om det er tegn på sygdom, skal du gå til lægen.

Hårtab hos kvinder kan udløses af mange forskellige helbredsmæssige ændringer, ligesom det også kan skyldes en bestemt livsstil. Først og fremmest bør man have tjekket skjoldbruskkirtlen og eventuelle hormonelle ubalancer. Ofte vil håret komme tilbage, hvis den type problemer er årsagen.

1. Skjoldbruskkirtlen

Skjoldbruskirtlen er en todelt kirtel, som sidder foran på halsen. Den producerer hormoner og regulerer mange af kroppens funktioner. Hvis kirtlen producerer for mange eller for få hormoner, kan en af effekterne være, at håret svækkes. Men hårtab er sjældent det eneste symptom på problemer i skjoldbruskirtlen. Andre symptomer kan være vægtøgning eller vægttab, følsomhed overfor kulde og varme og forandringer i hjerterytmen.

2. P-piller og anden medicin

En ukendt bivirkning ved at tage p-piller er, at man kan risikere et øget hårtab. Det hormon, der påvirker ægløsningen, kan også medføre tyndere hår hos nogle kvinder, især dem med en familiedisposition for hårtab. Nogle gange begynder hårtabet, når man stopper med at tage pillen. Anden medicin, som også kan medføre hårtab, er blodfortyndende medicin og præparater mod for højt blodtryk, hjertesygdomme, gigt og depression.

3. Ekstrem stress

Voldsom følelsesmæssig og fysisk stress kan påvirke håret, så du pludselig taber mellem halvdelen og to tredjedele af hovedhåret. Det kan være ved alvorlig sygdom og store operationer, ulykker, der forårsager stort blodtab og store følelsesmæssige traumer.