tre ud fire ser ud til at have en genvariant, der gør dem glemsomme.

Glemsomhed skyldes måske genvariant

 

Hvis du glemmer meget, ligger forklaringen måske i dine gener. Et nyt studie har fundet en genvariant, der ser ud til at være forbundet med øget glemsomhed.

Alle har en af to variationer af det gen, der hedder DRD2. Forskellen ligger i et enkelt bogstav i den genetiske kode: Nogle mennesker har den variant, som hedder cytosin (c) og andre har varianten thymin (t).

Forskernes mål var at se, hvordan det at have en af de to varianter havde betydning for glemsomhed.

For at undersøge det, analyserede de DRD2 genet hos 500 studerende, ligesom de bad deltagerne om at svare på spørgsmål om deres glemsomhed, som f.eks. hvor ofte de glemmer deres nøgler eller folks navne.

De fleste af de studerende – faktisk tre fjerdedele – havde thymin varianten, mens en ud af fire havde cytosin varianten.

Forskerne fra University of Bonn fandt en forbindelse mellem at være mere glemsom og have thymin varianten. Mens det at have cytosin varianten så ud til at beskytte deltagerne mod glemsomhed.

Men der er heldigvis ting, som man kan gøre for at afhjælpe glemsomhed.

”Skriv små sedler til dig selv, sørg for altid at lægge nøglerne på et bestemt sted osv.,” siger leder af undersøgelsen, dr. Sebastian Markett, University of Bonn.

Forskning har også antydet, at nogle aldersgrupper er mere glemsomme end andre. Et tysk nationalt studie viser, at mennesker under 30 år er mere glemsomme end ældre og husker dårligere, hvilken dag på ugen det er, hvor de har lagt nøglerne eller at tage madpakken med på arbejde.

Desuden har endnu en undersøgelse, som er offentliggjort i BMC Psychology, vist, at mænd er mere glemsomme end kvinder.

Denne seneste undersøgelse er offentliggjort i tidsskriftet Neuroscience Letters.

Del denne artikel med dine venner
Hvad synes du?