En svær barndom sætter sig på sidebenene hos kvinder, men tilsyneladende ikke hos mænd.En svær barndom sætter sig på sidebenene hos kvinder, men tilsyneladende ikke hos mænd.

Psykisk stress påvirker kun kvinders vægt

Kvinders vægt påvirkes mere end mænds af psykisk stress både som børn og voksne.

 

Og kvinders risiko for at blive overvægtige er faktisk større, hvis de har haft det svært i barndommen end hvis de har det svært som voksne.

Det er to væsentlige konklusioner i en ny undersøgelse fra Michigan State University, der har interviewet 3.627 personer fire gange over en 15-årig periode for at vurdere risikofaktorer for overvægt.

Resultaterne viste at mænds vægt ikke nævneværdigt blev påvirket af om de havde det svært hverken i barndommen eller som voksne.

Til gengæld blev kvinders vægt påvirket af både og. Især stress i barndommen i form af økonomiske problemer, skilsmisse, mindst én forælder med psykiske problemer eller ikke at kende sin far, øgede risikoen for overvægt.

Voksenstress inkluderede faktorer som tab af job, en nærtståendes død og at skulle passe forældre eller andre pga. sygdom.

"Resultater udvider vores forståelse af, hvordan stress i barndommen er en vigtigere drivkraft for langsigtet vægtforøgelse end voksenstress, og hvordan der er forskel på mænd og kvinder," siger Hui Liu, der er lektor i sociologi og ekspert i statistik, populationsbaseret sundhed og familievidenskab.

Undersøgelsen omfattede 3617 personer, hvoraf 2259 var kvinder og 1.358 var mænd.

Slankekur | apr 19, 2013

Hold dig fra fedtdiæter

Nye forskningsresultater viser, at diæten kan øge risikoen for diabetes og…

Jo mere stress kvinder var udsat for i barndommen, des hurtigere tog de på i vægt. Overvægt er en proces, der forløber gennem hele livet og barndommen kan være en afgørende periode for at skabe mønstre, der påvirker kvinders vægt på lang sigt.

Årsagen til at mænd ikke reagerer på svære livsbetingerlser kan skyldes, at kvinder spiser mere for at håndtere stress, mens mænd er mere tilbøjelige til at trække sig ind i sig selv eller at drikke alkohol, påpeger Liu.

Kønsforskelle, der også kendes fra depression kan også forklare forskellen. Depression er forbundet med følelsesmæssig overspisning og overvægt, og kvinder bliver oftere deprimeret efter ungdomsårene.

"I betragtning af hvor meget ​​kropsmasse betyder for helbredet, er det vigtigt at vi overvejer de kønsrelaterede sociale sammenhænge i barndommen for at kunne behandle fedme senere i livet," siger Liu, der har fået undersøgelsen offentliggjort i tidsskriftet Social Science & Medicine.

Tags: overvægt, stress, kønsforskelle

Del denne artikel med dine venner
Hvad synes du?