Grønt lys kan reducere migræne

Personer med migræne kan reducere deres hovedpine med grønt lys på en bestemt bølgelængde.

 

Det viser en ny undersøgelse fra Harvard Medical School, hvor forskerne har konstateret, at det grønne lys reducerer deres fotofobi - følsomhed over for lys - og kan endda reducere deres hovedpine.

De fleste patienter med migræne og posttraumatisk hovedpine oplever, at deres smerter forværres af lyset, og det kan få dem til at opgive alting og lægge sig ind i et mørkt rum.

Fotofobi er forbundet med mere end 80 procent af migræneanfald og patienternes isolation i mørke rum gør den ude af stand til at arbejde, ses med deres familie, eller passe daglige aktiviteter.

"Selvom fotofobi ikke er lige så invaliderende som smerten fra selve hovedpinen, betyder deres manglende evne til at udholde lys, at de bliver inaktive," siger Rami Burstein, professor i anæstesi på Beth Israel Deaconess Medical Center og Harvard Medical School samt hovedforfatter på undersøgelsen, som er offentliggjort i tidsskriftet Brain.

Den nye undersøgelse viser, at en bestemt bølgelængde af grønt lys forværrer migræne betydeligt mindre end alle andre farver af lys og at det lavintensive lys endda kan reducere selve hovedpinen.

Blåt lys giver blinde smerter

Burstein og hans kolleger udtænkte en måde at studere virkningerne af forskellige farver af lys på hovedpine hos patienter uden synshandicap, efter at have opdaget, at kun blåt lys giver blinde migrænepatienter smerter.

De bad patienter, der har akutte migræneanfald om at indberette enhver ændring i hovedpine, når de blev udsat for forskellige intensiteter af blåt, grønt, orange og rødt lys. Ved intenst lys (som i et veloplyst kontor) rapporterede næsten 80 procent af patienterne en intensivering af hovedpinen - uanset farve, undtagen grøn.

Forskerne konstaterede derefter uventet, at grønt lys faktisk reducerer deres smerte med omkring 20 procent.

For at forstå hvorfor grønt lys medfører langt mindre smerte hos disse patienter, udtænkte forskerne forsøg, hvor de målte størrelsen af de elektriske signaler som nethinden og cortex (i hjernen) genererede som reaktion på hver farve af lys. De fandt, at grønt lys genererer de mindste elektriske signaler i både nethinden og cortex.

Dernæst viste dyreforsøg, at et område i hjernen, der transmitterer information om lys fra øjet til cortex, thalamus ændrer oplysningerne på en måde, der forklarer, hvorfor blå og røde lys er mere smertefulde end rav og hvorfor rav er mere smertefuld end grøn.

"Mit håb er, at patienterne vil kunne drage direkte fordel af disse resultater meget snart," siger Burstein, der forsøger at finde en måde at opfinde en billig pære, der kan udsende grønt lys i den rette bølgelængde ved lav intensitet. Han arbejder også på at lave solbriller, der blokerer alt andet lys end denne smalle bølgelængde af rent grønt lys.

Han forudser og advarer om at de nuværende omkostninger ved en sådan pære og teknologi er astronomisk.

Del denne artikel med dine venner
Hvad synes du?