Snydepiller reducerer smerter - også selv om du ved, det er snyd

Har du smerter i lænden og er imod medicin, så overvej at tage placebo-piller - altså piller, der ikke indeholder medicin.

 

Det virker nemlig - også selv om du ved at det er snydepiller.

Det viser et nyt forsøg, hvor forskerne har undersøgt om placebo-effekten også virker hvis patienterne ved, at de piller, de får, er placebo.

Placebo-effekten er den effekt, som viser sig i forsøg, hvor forskere giver nogle patienter rigtig medicin og andre patienter indholdsløse piller, men alligevel i begge tilfælde oplever, at patienterne får det bedre. Det sker næsten i alle forsøg i større eller mindre grad og tilskrives at hjernen snydes til at tro, at den skal udsende specielle hormoner eller andre signalstoffer.

Men den nye undersøgelse viser at man ikke behøver, at holde det skjult for patienterne, at de får placebo for at opnå en effekt. Resultaterne viser, at patienter, der bevidst tog placebo i forbindelse med traditionel behandling for lændesmerter oplevede flere forbedringer end de traditionelle behandling alene.

"Disse resultater vender vores forståelse af placebo-effekt på hovedet," siger Ted Kaptchuk, der er direktør for Program for Placebo Studies og Therapeutic Encounter på Beth Israel Deaconess Medical Center og lektor i medicin ved Harvard Medical School.

"Denne nye forskning viser, at placebo-effekten ikke nødvendigvis er fremkaldt af patienternes bevidste forventning om, at de får en aktiv medicin. Selvom du ved, det er en placebo-pille, aktiverer et ritual, der ændrer symptomer sandsynligvis regioner af hjernen, der modulerer symptomer," siger Kaptchuk, som har fået undersøgelsen offentliggjort i tidsskriftet Pain.

Sammen med kolleger på Instituto Superior de Psicologia Aplicada (ISPA) i Lissabon, Portugal, studerede han 97 patienter med kroniske lændesmerter, som er årsag til flere handicap end nogen anden medicinsk tilstand på verdensplan. Efter at alle deltagere var blevet screenet og undersøgt af en registreret sygeplejerske, læge og  smertespecialist gav forskerne alle patienter en 15-minutters forklaring af placebo-effekten. Først derefter blev deltagerne tilfældigt delt op i to grupper - en der fik almindelig smertebehandling, mens den anden fik placebo. Begge grupper vidste hvad de fik.

Langt de fleste af deltagerne i begge grupper (mellem 85 og 88 procent) tog allerede medicin - for det meste ikke-steroide anti-inflammatoriske piller (NSAID) - for deres smerte. Patienter, der tog opioide medikamenter, blev udelukket fra forsøget. 

Smerter | maj 06, 2013

Lavdosis p-piller giver smerter under orgasme

Kvinder, der tager moderne p-piller med lav dosis af østrogen, kan…

Deltagere i begge grupper fik lov til at fortsætte med at tage deres medicin, men var forpligtet til ikke at ændre doser eller foretage andre store livsstilsændringer, såsom at træne anderledes eller tage ny medicin, som kunne påvirke deres smerte.

Desuden fik patienterne i placebo-gruppen en medicin-pakning mærket "placebo piller" med anbefalinger om at tage to kapsler to gange dagligt. Pillerne indeholdt kun mikrokrystallinsk cellulose og ingen aktiv medicin.

Ved afslutningen af det tre uger lange forsøg havde placebo-gruppen 30 procents reduktion af både generelle smerter og maksimale smerter, mens de patienter, der rent faktisk fik smertemedicin kun havde 9 procent færre generelle smerter og 16 procent færre maksimale smerter. Placebo-gruppen havde også en 29 procents reduktion i smerte-relaterede handicap, mens der næsten ingen forbedring var for deltagerne, der rent faktisk fik medicin.

"Det er resultatet af blive behandlet: at interagere med en læge eller sygeplejerske, tage piller og alle ritualer og symboler ved vores sundhedssystem," forklarer Kaptchuk. "Kroppen reagerer på det."

"Vores resultater viser, at placebo-effekten kan fremkaldes uden bedrag," siger hovedforfatter Claudia Carvalho fra ISPA.

"Patienterne var interesseret i, hvad der ville ske, og nød denne nye tilgang til deres smerter. De følte at de fik kontrol over deres liv og smerter."

Smerter | jul 13, 2014

4 måder at lindre lændesmerter

Er den nederste del af ryggen dit ømme punkt? Måske har havearbejdet…

Kaptchuk spekulerer på, at andre tilstande som andre former for smerter, træthed, depression, almindelige fordøjelsesproblemer eller urin-problemer også kan reduceres med åben placebo-behandling.

"Man vil aldrig kunne skrumpe en tumor eller rense en arterie med placebo," siger han. 

"Det er ikke et universalmiddel, men det får helt sikkert folk til at føle sig bedre. Vores forsøg viser, at du må se stort på placebo-effekten. Den har klinisk betydning, den er statisk signifikant og den lindrer patienter."

"Men at tage placebopiller for at lindre symptomer uden et varmt og empatisk forhold til en sygeplejerske eller læge vil sandsynligvis ikke fungere," mener Carvalho.

Tags: rygsmerter, kroniske smerter

Del denne artikel med dine venner
Hvad synes du?