Skip to main content

Kroniske smerter kan måske arves

{snippet modul199}
 
{module 187}

Noget tyder på, at man kan arve årsagerne til visse kroniske smertetilstande.

Fire helbredsmæssige tilstande, der kan give kroniske smerter, deler nemlig genetiske konstellationer. Og det betyder, at de i hvert fald delvist er arvelige.

En ny engelsk undersøgelse peger på, at irritabel tyktarm, smerter i bevægeapparatet, smerter i bækkenbunden og tørre øjne, kan gå i arv.

Forskerne fra The King’ College London har undersøgt mere end 8.000 tvillingepar og fundet de lidelser, der var almindelige hos enæggede tvillinger. De siger, at deres fund ultimativt kan hjælpe lægerne med at behandle disse invaliderende sygdomme.

Ved yderligere forskning kan disse resultater føre til behandlingsmetoder, som måske kan ændre livet for de, der lider af kroniske smerter, mener forskerne.

Mens miljømæssige faktorer sikkert spiller en rolle overfor disse sygdomme, kan genernes rolle ifølge forskerne formodentlig tegne sig for to tredjedele af risikoen for at udvikle sygdommen.

Nervesystemet amok

Kroniske smerter, altså smerter som varer længere end en måned, er meget udbredt. Man mener, at der i Danmark er 800.000, som lever med daglige eller jævnligt tilbagevendende smerter. Smerterne kan have mange forskellige årsager, hvilket gør det svært at diagnosticere og behandle.

Længerevarende smerter kan også skyldes problemer i nervesystemet, som sender smertesignaler til hjernen også selv om der ikke er en rent fysisk skade. Det kaldes neurologiske smerter.

Eksperter ønsker at forstå denne type smerter, for at øge livskvaliteten for millioner af mennesker rundt i verdenen.

Smerteforskere har haft mistanke om, at nogle mennesker kan være genetisk disponerede for at få kroniske smerter, da mange har de samme symptomer og ofte har mere enden enkelt type af de kroniske smertetilstande.

Forskerne fra King’s College London besluttede at undersøge enæggede og ikke-enæggede tvillinger, fordi disse to grupper giver et perfekt sammenligningsgrundlag. Med disse to grupper som grundlag kunne de undersøge genernes rolle, da enæggede tvillinger deler DNA og toæggede ikke gør.

Ledende forsker dr. Frances Williams siger, at dette studie er et af de første, der undersøger både genernes og miljøets rolle for at forklare forbindelsen mellem flere forskellige former for kronisk smerte syndromer.

Resultaterne peger tydeligt på, at kroniske smerter arves i familier. Og forskerne mener, at ved yderligere forskning kan disse resultater føre til behandling, som ændrer livet til det bedre for dem, der lider af kroniske smerter.

Forskningen er offentliggjort i tidsskriftet Pain.