Genscreening kan hjælpe mod inkontinens

Op mod 50 procent af alle kvinder vil blive ramt af inkontinens i større eller mindre grad og halvdelen menes at skyldes genetik eller arvelighed.

 

Nu har en ny undersøgelse kortlagt nogle af de genetiske årsager til inkontinens og det vil kunne hjælpe kvinder til at undgå problemet, mener forskerne, der mandag 29. maj præsenterede deres resultaterer på European Society of Human Genetics årlige konference.

Forskerne mener, at deres resultater kan udmønte sig i at allerede eksisterende lægemidler mod andre tilstande kan bruges til at hjælpe kvinder med inkontinens.

Underlivsproblemer som inkontinens og bækken prolaps har en ødelæggende effekt på livskvaliteten. Mest almindeligt forekommer de efter fødslen eller i overgangsalderen.

25 procent af kvinder er ramt af stressinkontinens, hvor man tisser i forbindelse med grinen, hoste, nysen, træning eller andre bevægelser, som øger trykket på blæren. Tranginkontinens, hvor et pludseligt presserende behov for at urinere forårsager urinlækage, påvirker kun omkring 5 procent af kvinderne, mens 5-10 procent har en kombination af begge former.

"25 procent af voksne kvinder vil opleve inkontinens, der er alvorlig nok til at påvirke deres livskvalitet," siger dr. Rufus Cartwright fra Department of Epidemiology and Biostatistics, Imperial College, London, Storbritannien.

"Det er derfor en prioritet at finde en genetisk årsag og en potentiel behandling."

Forskerne foretog en genomforskningsundersøgelse af knap 9.000 kvinder fra tre grupper i Finland og Storbritannien, der bekræftede deres resultater i seks yderligere studier. Genomsamlede associeringsstudier arbejder ved at scanne markører på tværs af de komplette sæt DNA fra mange mennesker for at finde genetiske varianter forbundet med en bestemt sygdom.

Analysen af undersøgelsens data viste at risikogenernes DNA-placering lå tæt på endotelin-genet, der vides at være involveret i blærens evne at trække sig sammen. Medicin der virker på endothelin, anvendes allerede til behandling af forhøjet blodtryk i lungerne og Raynauds syndrom, der er en tilstand, hvor spasmer i arterierne forårsager nedsat blodgennemstrømning, oftest til fingrene.

"Tidligere undersøgelser havde ikke vist nogen genetiske årsager til inkontinens. Selvom jeg altid har håbet at vi ville finde noget signifikant, var der store udfordringer med at finde nok kvinder til at deltage og derefter indsamle oplysninger om inkontinens," siger dr. Cartwright.

Behandling af inkontinens hos kvinder omfatter bækkenbunds- og blæreøvelser, råd om livsstilsændringer (for eksempel at drikke mindre og at tabe sig), medicin til reduktion af blæresammentrækning og kirurgi.

Men med de nye risikovarianter for inkontinens er der mulighed for at introducere genetisk screening og forbedre rådgivningen til gravide kvinder om de sandsynlige risici ved inkontinens.

"Vi ved, at et kejsersnit giver betydelig beskyttelse mod inkontinens. Men i hele Europa forsøger man at reducere antallet af kejsersnit, så et sådant screeningsprogram under graviditeten kan være i modstrid med de nuværende politiske mål."

"Det vil helt klart kræve yderligere debat og en analyse, ikke kun af sundhedsomkostningerne, men også af kvinders fordele ved at undgå bekymring over inkontinens," skriver dr. Cartwright.

Del denne artikel med dine venner
Hvad synes du?