5 tips til blærekontrol

 

Ikke nu, men nu! Med alderen oplever rigtig mange, at de pludselig føler en ekstrem tisse-trang. Det er møg-irriterende og kommer som regel aldeles ubelejligt. Men med nogle små tricks kan du faktisk gøre noget ved det.

En overaktiv blære, også kendt som urgeinkontinens, forårsager en pludselig trang til at tisse , selv når din blære ikke er fuld.

 For nogle er det kun et irritationsmoment, mens det for andre kan være et endog stort problem. Det fører nemlig ikke kun til inkontinens, men kan også have en alvorlig negativ indvirkning på livskvaliteten.

Et langt stykke ad vejen kan du dog hjælpe dig selv ved at træne din blære. Husk også, at bækkenbundsøvelser er en vigtig del af træningen.

1.  Hold styr på dine toiletbesøg. Skriv ned en dag eller to hvornår og hvor ofte, du urinerer eller lækker urin i løbet af dagen.

2. Beregn, hvor mange timer, der går mellem hvert toiletbesøg.

3. Vælg et interval. Baseret på det typiske tidsinterval du har for at skulle på toilettet, så prøv at forlænge intervallet med 15 minutter. Hvis du normalt går på toilettet hver time, så forsøg at strække det til en time og 15 minutter.

4. Prøv at holde din urin tilbage. Når du går på toilettet om morgenen og tømmer din blære, så vent med at gå derud igen til du har nået det målte tidsinterval. Hvis du når målet uden at føle tisse-trang, så gå alligevel på toilettet. Hvis trangen melder sig, før du har nået tidsintervallet, så mind dig selv om, at din blære ikke er fuld, og prøv så at udskyde dit toiletbesøg. Husk at udføre bækkenbundsøvelser og prøv at vente bare fem minutter før, du langsomt begiver dig mod toilettet

5.. Øg dine intervaller. Når du har opnået succes med dine første intervaller så øg dem med 15 minutter. Du vil opdage, at du i løbet af nogle uger eller måske måneder, kan vente længere med at gå på toilettet, og at du sjældnere føler trang. Hvis du i løbet af fire til otte uger synes, du er blevet bedre, så lav en ny dagbog. Sammenlign den med dine første notater og se, hvilke forbedringer, der er sket, m.h.t., hvornår og hvor ofte, du skal på toilettet. Læg især mærke til de gange, hvor du har kunnet undgå at skulle på toilettet. Så kan du ved selvsyn konstatere, at dit personlige uddannelsesprogram er lykkedes.

Kilde: Harvard Medical School

Del denne artikel med dine venner
Hvad synes du?