Skip to main content

Drik kaffe og få en sundere lever

{snippet modul199}
 
{module 187}

Hidtil har forskere troet, at det er indholdet af koffein i kaffe, der kan være med til at holde leveren sund, men nu tyder en ny undersøgelse på, at koffein måske slet ikke har nogen betydning i den henseende. Det er kaffen i sig selv, der har en gunstig virkning.

I den nye undersøgelse har forskerne analyseret data fra næsten 28.000 amerikanere i alderen 20 år og ældre, der har givet oplysninger om deres forbrug af kaffe. De fik også kontrolleret blodniveauer af flere enzymer, der er forbundet med leversundhed.

De, der drak tre eller flere kopper kaffe om dagen – og også dem, der kun drak koffeinfri kaffe - havde lavere niveauer af disse enzymer, hvilket indikerer en sundere lever.

"Vores data tyder på, at det er andre ingredienser i kaffe end koffein, der kan fremme leversundhed,” siger dr. Qian Xiao fra det amerikanske National Cancer Institute til tidsskriftet Hepatologi .

Godt for flere sygdomme

Tidligere undersøgelser har vist, at kaffe kan hjælpe med at nedsætte risikoen for diabetes, hjertesygdom, ikke-alkoholisk fedtlever, skrumpelever og leverkræft.

"Der har været flere undersøgelser, som har antydet, at kaffe kan virke beskyttende for leveren og endog forhindre udviklingen af leverkræft," siger dr. David Bernstein, der er chef for afdelingen for hepatologi på North Shore University Hospital i Manhasset , NY

Han siger, at det vigtigste resultat af undersøgelsen er, at det tilsyneladende ikke er koffeinen i kaffen, der beskytter, men en anden ingrediens i kaffe.

 "Med de nye resultater vil det være vigtigt for fremtidige undersøgelser at forsøge at isolere den ingrediens i kaffe, som giver den beskyttende virkning i håb om, at den beskyttende faktor kan fremstilles og anvendes til patienter med leversygdom," siger han.