Gitte Meier Brun i park.Gitte Meier Bruns appetit var i årene op til diabetesdiagnosen i 2007 glubende, madportionerne velvoksne. Hun følte sig konstant tom i maven, uanset hvor meget hun spiste. I dage føler hun stadig at hun burde tabe 5-10 kilo, men det kræver hjælp.

Diabetes haves - vejledning søges

 

Gitte Meier Brun har efter hun fik konstateret type 2 – diabetes totalt ændret livsstil. Men hun mangler stadig nogle genstridige kilo. Midlet er motion – eller måske noget af det nye medicin.

"Jeg har brug for hjælp til at tabe de sidste 5-10 kg. De er svære at komme af med. En coach, der kunne give mig det fornødne spark til at komme i gang med en eller anden form for fysisk træning, ville helt sikkert gøre underværker.

Jeg ved jo, at selv et mindre vægttab kombineret med motion har en særdeles gunstig indvirkning på min sygdom og dens udvikling. Men jeg aner ikke, hvor jeg kan hente støtte og motivation."

Gitte Meier Brun, 53, fik konstateret type 2-diabetes i januar 2007. Hendes appetit var i årene op til diagnosen glubende, madportionerne velvoksne. Hun følte sig konstant tom i maven, uanset hvor meget hun spiste. I en periode drak hun dagligt ca. halvanden liter cola.

Hun forsøgte dog at tabe sig med hjælp fra Vægtvogterne. Og allerede inden hun fik besked om at hun havde type-2 diabetes, havde hun gjort en kæmpeindsats for at omlægge sin gamle livsstil til en mere sund.

Alligevel er der stadig lidt for meget på sidebenene. Gitte Meier Brun er endnu ikke blevet tilbudt den nye diabetesmedicin, som sikrer et vægttab.

Men hvis hendes læge forslog hende et medicinskift, ville det være den helt rigtige løsning for hende. For det er svært at slippe af med de sidste overflødige kilo, der er så usunde for diabetespatienter.

Visse moderne diabetespræparater giver et vægttab, der for de fleste vedkommende ligger på fem procent af kropsvægten, og det kan være afgørende for sygdommens forløb.

Opdaget ved en tilfældighed

Det var ganske tilfældigt og der skulle lidt af en omvej til for at Gitte Meier Bruns egen læge kunne stille diagnosen type 2-diabetes.

"I 2006 kontaktede jeg min læge, fordi jeg havde problemer med mine fødder. Når jeg gik, havde jeg konstant følelsen af, at der var sand i skoene. Oveni var jeg meget træt. Lægens konklusion lød, at det nok skyldtes, at jeg på det tidspunkt havde taget for mange kilo på. Så der kunne ikke gøres noget. Indeni vidste jeg, at det var forkert."

På samme tid konsulterede Gitte Meier Brun også en hudlæge på grund af en dybtliggende akne. Han tog i den forbindelse en del blodprøver. De viste et for højt blodsukkertal. Specialisten skrev til Gitte Meier Bruns egen læge om sin mistanke om diabetes.

”Men jeg blev i første omgang undersøgt for alt andet. Endelig efter flere måneders undersøgelser faldt den endelige besked: jeg led af type 2-diabetes.”

Gitte Meier Brun kom straks i medicinsk behandling med et præparat, som var med til at regulere hendes appetit. Hun begyndte med det samme at tabe sig lidt.

”Jeg vejede på det tidspunkt omkring 80 kilo og kæmpede virkelig for at komme ned i vægt. Jeg havde som sagt totalt ændret livsstil. Spiste sundt og fornuftigt med masser af grøntsager, salater, magert kød og rugbrød uden hvedemel.”

Efter diagnosen type 2-diabetes lå fast, kunne lægerne også give Gitte Meier Brun en forklaring på de voldsomme smerter hun havde og har i sine fødder. Det kan visse dage være helt umuligt blot at lægge fødderne på et lagen eller tåle berøringen fra en dyne.

Jeg lever med mine smerter

Hun lider af neuropati – føleforstyrrelser. En lidelse, der kan være tegn på en uopdaget diabetes. Og det var den.

”For nogenlunde at kunne holde dagligdagen ud fik jeg meget stærke smertestillende piller. De gjorde, at jeg levede i en osteklokke – blev mere og mere fjern. Til sidst bestod min hverdag i at huske at tage pillerne og passe på, hvad jeg spiste. Jeg havde ikke overskud til andet. Hvis jeg skal gisne, har det ikke været sjovt at være gift med mig. De smertestillende piller tog al min energi.”

Men selvom Gitte Meier Brun spiser sundt, begyndte hun ganske stille at tage på igen.

”Det var total nedtur. Men efter at have læst indlægssedlen i min smertestillende medicin, opdagede jeg, at én af bivirkningerne netop var at man støt og roligt blev tungere og tungere. Da jeg så et foto af mig selv fra min 50 års fødselsdag besluttede jeg, at jeg ville ud af den medicin.”

Gitte Meier Brun trappede ned og ud, men måtte konstatere, at abstinenserne næsten var værre end sygdommen. Og smerterne var ulidelige. Hendes daværende mand tilbød hende at forsøge med nogle smertestillende piller han havde fået i forbindelse med operation af en brækket fod. De hjalp.

2013 blev til gengæld et år med store omvæltninger.

”Jeg blev skilt efter 27 års ægteskab, flyttede fra Fyn til Frederiksberg og droppede endelig al smertestillende medicin. Jeg ved ikke hvordan jeg kunne, men jeg har valgt og lært at leve med mine smerter. De varierer i grad – i nat har jeg f.eks. haft det frygteligt. Der er tidspunkter, hvor jeg kan tænke at det ikke er værd at leve med de smerter. Men jeg har alligevel et drive. Jeg kan ikke finde på at tage mig af dage. Jeg har en dejlig voksen datter og hendes familie – samt mange nære venner. Jeg er bare ikke så god til at sige til folk, når jeg har brug for hjælp.”

Hvad viser din vægt i dag?

”Jeg har tabt mig det seneste år og lever stadig sundt og fornuftigt. Jeg drikker f.eks. meget sjældent cola, vin eller øl. Men jeg har stadig brug for lige at tabe de sidste fem-syv kilo. Specielt omkring maven.

Der findes en ny generation af diabetesmedicin, som giver et sikkert vægttab. Kunne den løsning være en hjælp?

”Ja, absolut – med mindre jeg risikerer voldsomme bivirkninger. Men den medicin er jeg aldrig blevet tilbudt. Det vil jeg tale med min læge om, når jeg skal til næste kontrolbesøg.

Derudover ved jeg, der skal motion til. Jeg har ikke dyrket sport i mange år, fordi jeg også lider af slidgigt i ryggen. Jeg har blot gået nogle korte ture.

Jeg behøver ikke hjælp fra en diætist – sådan én har jeg konsulteret flere gange. Det hele handler om, at jeg skal i gang med f.eks. at gøre noget gymnastik, at jeg motionsmæssigt skal gå mere koncentreret til værks. I den forbindelse har jeg brug for at være en del af en gruppe.

Jeg presser ikke mig selv, men forsøger at lytte til min krop. Jeg har brug for vejledning, så jeg ved, at jeg træner på den rigtige måde.”

Gitte Meier Brun passer punktligt kontrolbesøgene hos sin læge fire gange om året. Hendes tal ligger pænt og selv den kolesterolsænkende medicin har hun droppet for en måned siden på grund af bivirkninger som hårtab og tendens til depressioner.

”Jeg vil ikke leve i medicinbrugernes land, men kun tage den allermest livsnødvendige. Og ellers leve sundt og godt. Her mangler jeg blot et tilbud om en form for motion, som jeg hurtigt kan fornemme vil virke.”

Gode medicinråd

  • Tag ejerskab over egen sygdom. Bliv oplært i den - evt. via kommunale tilbud.
  • Tal med din praktiserende læge, hvis du har tvivlsspørgsmål omkring din medicin.
  • Spørg hvorfor du får den? Hvordan den virker? Og hvilke bivirkninger der eventuelt er? Gå i dialog med lægen.
  • Vær klar over, at medicinen helt overordnet skal nedsætte risikoen for komplikationer. Hertil er fire behandlinger: medicin der sænker blodsukker, medicin der sænker fedtstoffet, medicin der sænker blodtryk og blodfortyndende piller.
  • Opstil i samarbejde med din læge nogle klare behandlingsmål.

 Kilde: Praktiserende læge og seniorforsker på Københavns Universitet Thomas Bo Drivsholm.

Del denne artikel med dine venner
Hvad synes du?