Et stort morgenmåltid reducerer hvor meget blodsukkeret stiger senere på dagen.Et stort morgenmåltid reducerer hvor meget blodsukkeret stiger senere på dagen.

Diabetikere bør spise en stor morgenmad

 

Lider du af diabetes 2 eller har risiko for sygdommen, bør du spise en kalorierig morgenmad.

Det viser ny forskning fra Israel, hvor deltagere i et forsøg havde meget bedre styr på blodsukkeret, hvis de spiste mindre i løbet af dagen og til aften.

I Danmark skønnes 450.000 at have diabetes 2, hvoraf de 200.000 er uvidende om, at de har sygdommen. Dertil kommer cirka 70.000 danskere, som har diabetes 1 eller diabetes 1 ½.

For alle diabetikere er det vigtigt at holde styr på blodsukkeret, fordi pludselige stigninger får systemet til at koge over og øge risikoen for hjertesygdomme og invaliditet.

Den ny undersøgelse fra Tel Aviv University (TAU), der er offentliggjort i tidsskriftet Diabetologia, tyder på, at risikoen for disse pludselige stigninger kan mindskes ved at spise en kalorieirig morgenmad og en mere beskeden middag.

"Vi fandt, at man ved at spise flere kalorier til morgenmad, når glukose-reaktionen på maden er lavest, og til gengæld spise færre kalorier til aften medførte, at blodsukkeret kun steg efter måltiderne og blodsukkerniveauet over hele dagen blev reduceret betydeligt," siger professor Daniela Jakubowicz, der har lavet undersøgelsen i samarbejde med bl.a. professor Bo Ahren af ​​Lunds Universitet i Sverige.

Undersøgelsen er baseret på forsøg med otte mænd og 10 kvinder med type-2 diabetes. Patienterne blev tilfældig udvalgt til enten at følge en "B-diæt" eller "D-diæt" i en uge.

  • B-diæten medførte en morgenmad på 2946 kilojoule (703 kcal), en frokost på 2523 kJ (607 kcal) og aftensmad på 858 kJ (205 kcal).
  • D-diæten medførte en morgenmad på 858 kilojoule (kJ), en frokost på 2523 kJ og aftensmad på 2946 kJ.

Begge diæter indeholdt den samme totale mængde energi målt i kilojoule selvom hovedmåltidet blev indtaget på forskellige tidspunkter.

Færre og mindre stigninger

Uanset om deltagerne spiset det sørste måltid om morgen eller aftenen, så spiste de det samme.

Den store måltid indebar to skiver brød, mælk, tun, en granola bar, røræg, yoghurt og cornflakes; det mindre måltid indeholdt et par skiver kalkunbryst, mozzarella, salat og kaffe.

Blodprøver af deltagernes blodsukker blev målt hos hver deltager, ligesom dere niveauer af insulin, C-peptid (en insulin-komponent) og glukagon-lignende peptid 1 hormon (GLP-1), der også er kendt som inkretin: en indikator for glucose stofskiftet, der stimulerer insulin følsomhed.

Resultaterne af undersøgelsen viste, at glukose stigninger efter måltider var 20 procent lavere og niveauet af insulin, C-peptid, og GLP-1 var 20 procent højere hos deltagerne på B-diæten.

På trods af, at begge diæter indeholdt de samme kalorier, steg blodsukkerniveauet 23 procent mindre efter frokost, hvis deltagerne havde spist et stort morgenmåltid.

"En sådan diæt er en stærk terapeutisk tilgang til forbedring af den glykæmiske kontrol, og kan potentielt reducere hjertekarproblemerne for type-2 diabetikere," siger professor Jakubowicz.

"Det er ikke nok, at fortælle diabetikere, hvad de skal eller ikke skal spise. Det er vigtigere at understrege, at spise på de rigtige tidspunkter."

Før du konsekvent ændrer dine måltidsvaner, så tal dog med din læge først.

Del denne artikel med dine venner
Hvad synes du?