Skip to main content

Diæt og motion mindsker slidgigtssmerter

{snippet modul199}
 
{module 187}

Slidgigt rammer ikke mindst overvægtige, og derfor har forskerne ønsket at vide, hvad der vil hjælpe dem mest: kostomlægning, motion eller en kombination af begge dele.

Forskerne rekrutterede derfor 454 overvægtige eller decideret fede voksne med knæartrose til brug for undersøgelsen.

Deltagerne blev delt i tre grupper. Nogle blev sat på en intensiv slankekur. Andre blev bedt om at udøve motion og resten skulle både tabe sig og udøve motion efter nogle strikse retningslinjer.

{module 234}

Målet var, at de alle i løbet af 18 måneder skulle tabe 10 pct. af deres kropsvægt.

Af de 399, der holdt ud, viste undersøgelsen, at en kombination af diæt og motion gjorde den største forskel. For denne gruppe var det gennemsnitlige vægttab højere, og gruppen havde færre smerter i knæet og bedre funktion, og så gik de hurtigere end de øvrige.

De, der udelukkende var på kur, fik bedre resultater end de, der udelukkende dyrkede motion. De tabte sig mere og mindskede dermed presset på deres knæ mere.

Men det overordnede resultat viser altså, at en kombination af kost og motion er det bedste middel til at tage presset og dermed smerterne fra knæleddene.