Skip to main content

Træn dig fra ledsmerter

{snippet modul199}
 
{module 187}

Det dunker, værker eller gør ligefrem ondt. Ledsmerter kan vise sig alle mulige og umulige steder, og uanset, om det er et knæ, en skulder, ankel eller hofte, der gør ondt, så får ledsmerter os ofte til at springe over, hvor gærdet er lavest.

Vi får varerne bragt, dropper gå-turen og tager elevatoren. Og intet er mere forkert.

Selv om man ignorerer smerten, så forsvinder den ikke. Og den går heller ikke væk, hvis man går i en stor bue uden om at bevæge sig.

Tværtimod, så kan det svække musklerne, hvis man lægger sig på sofaen. Og dét kan give problemer med hoften og ens ryg, så man uforvarende indleder en kaskade af andre smerter.

En smertestillende tablet eller et kold eller varmt omslag kan måske lindre her og nu, men det løser heller ikke problemet.

Hvad forårsager ledsmerter?

  • Slidgigt
  • Gamle skader
  • Gentagne eller voldsomme bevægelser under arbejde eller sport
  • Kropsholdning
  • Alder
  • Inaktivitet

Træn regelmæssigt

Hvis man derimod kaster sig ud i regelmæssig træning, vil man opleve, at man ikke kun kan udskyde, men mange gange også helt kan undgå ledsmerter, fordi man langsomt opbygger sin muskulatur og fleksibilitet igen. Og med tiden vil man ofte opleve, at de begrænsninger, som ledsmerterne har forårsaget, forsvinder stille og roligt.

Udover at træning og motion er godt for ens led, så er det også med til at holde en aktiv længere. Regelmæssig træning er godt for både hjertet og hjernen. Det får blodtrykket ned og moralen op. Det mindsker stress og overflødige kilo. Og vigtigst af alt, så holder det en i live længere i et overkommeligt tempo til en lav pris.

Så der er ingen vej udenom. Op på cyklen og af sted.

Kilde: Harvard Medical School