Skip to main content

Hjælper kobberarmbånd overhovedet på gigtsmerter?

Kobberarmbånd og magnetiske håndledsbånd har ingen regulær effekt på smerter, hævelser eller leddegigt.

{snippet start}

Blandt mange smerteplagede har kobberarmbåndene været populære siden 1970’erne, men resultaterne fra den første egentligt undersøgelse af effekten, foretaget på University of York, siger, at der ikke er nogen dokumenteret effekt.

Mange steder annonceres for fortræffelighederne ved armbånd og indlægssåler med enten magneter eller kobber, der tilsyneladende skal kunne lette smerte og forebygge udviklingen af kroniske sygdomme i bevægeapparatet, herunder leddegigt.

Forskere skønner, at der forhandles for mange millioner kroner af disse alternative hjælpemidler, uden at der er forskning, som dokumenterer effekten.

Første rigtige undersøgelse

Dette er den første videnskabeligt korrekte undersøgelse, som ser på effekten af kobberarmbånd og magnetiske bånd til håndledddene mht. leddegigt.

Dr. Stewart Richmond fra fakultetet for sundhedsforskning ved York, står bag undersøgelsen.

70 patienter i alderen fra 33 til 79 år, heraf 52 kvinder, med symptomer på leddegigt blev rekrutteret til undersøgelsen fra almen praksis i Yorkshire. De fik alle 4 forskellige typer af det påståede smertelindrende tilbehør hen over 5 måneder. Og de rapporterede løbende om deres smerter, bevægelsesproblemer og brug af medicin.

{module also smerter}

Desuden fik de taget blodprøver efter hver gang de skiftede armbånd eller andet hjælpemiddel, for at forskerne kunne måle eventuelle ændringer i inflammationen.

Man testede et almindeligt magnetisk håndledsbånd, et håndledsbånd med svækkede magneter, et bånd uden magneter og et kobberarmbånd.

Deltagerne fik at vide, at formålet med dette forsøg var at undersøge effekten af magnetiske bånd og kobberarmbånd, og at 1 ud af de 4 ville være uden virkning.

Forskningen, der er offentliggjort i PLOS ONE, viste, som forskerne udtrykte det: ”At der ingen meningsfuld terapeutisk virkning var ved hverken kobberarmbåndet eller det almindelige magnetiske håndledsbånd sammenlignet med de bånd, som intet virksomt havde i sig.”

Spar hellere pengene

Dr. Richmond siger, at det er en skam, at disse ting ikke har nogen virkning.

”De er så enkle, og generelt er de sikre i brug. Men resultaterne peger på, at mennesker med leddegigt hellere skal spare deres penge, eller bruge dem på f.eks. fiskeolie, som har meget bedre dokumenteret effekt,” siger han.

Dr. Ricmond mener, der er to hovedårsager til, at man alligevel kan opleve smertelindring ved f.eks. et kobberarmbånd.

{module also gigt}

”Først og fremmest er der tale om en placeboeffekt (at man oplever bedring bare ved at der er opmærksomhed omkring problemet). Desuden er det ofte sådan, at når folk griber til at tage et armbånd på, er det fordi deres sygdom er blusset op. Og når symptomerne falder ned igen, forveksler man det måske med, at armbåndet har virket,” siger han.

Smerter ved leddegigt er i høj grad svingende, og det kan forvirre oplevelsen af effekt ved forskellige tiltag.

En tidligere undersøgelse fra 2009, også ledet af dr. Stewart Richmond, satte spørgsmål ved effekten overfor slidgigt.

smerter, leddegigt