Sådan kan humor afsløre demens

Er din mand begyndt at grine mere af falde-på-halen komik, så er han måske på vej til at blive dement.

 

Det antyder i hvert fald en ny undersøgelse fra University College London (UCL) i Storbritannien, hvor forskerne fandt, at mennesker, hvis sans for humor blev mindre sofistikeret med alderen, havde større risiko for demens.

Hjernescannnger viste at deltagere, der havde ændret humoristisk sans i op til 15 år før deres demens, var mere tilbøjelige til at have adfærdsmæssig variant frontallapsdemens - en form for frontallapsdemens, der er karakteriseret ved ændringer i adfærd - og at denne ændring i deres humoristiske sans begyndte ni år før demensen brød ud.

FTD er den mest almindelige form for demens blandt personer i 50 års-alderen. I modsætning til Alzheimers sygdom er hukommelsesproblemer dog ikke et særligt fremtrædende symptom på sygdommen.

Forskerne fandt også, at den ændrede humoristiske sans også kan være et tidligt tegn på Alzheimers, som omkring 45.000 danskere lider af.

Rresultaterne er baseret på spørgeskemaer som venner og slægtninge til 48 personer med forskellige former for FTD eller Alzheimers og 21 raske personer blev bedt om at udfylde.

Spørgeskemaerne bad venner og familie om at bedømme deres elskede eller vens opfattelse af forskellige komedietyper, slapstick komedier (Mr. Bean), satiriske komedier (The Office) eller absurde komedier (Monty Python).

Venner og slægtninge blev også spurgt, om de havde bemærket nogen ændringer i deres elskede eller vens sans for humor i de foregående 15 år - længe før de blev diagnosticeret med demens - og om de huskede at deres demente ven/slægtning nogen gange havde grinet på mærkelige tidspunkter. En mand grinede for eksempel, da hans kone kom til at skolde sig alvorligt.

Ændret ni år før

Personer med bvFTD var mere tilbøjelige til at griner af ting, andre mennesker normalt ikke ville finde sjovt - som en gøende hund - og grine af tragiske begivenheder i deres personlige liv og i nyhederne.

Hertil kommer, at forskerne fandt, at mennesker med bvFTD eller Alzheimers var mere tilbøjelige til at foretrække slapstick humor - som Mr. Bean - end satirisk og absurd humor, sammenlignet med raske personer på samme alder.

I gennemsnit havde deres humor ændret sig mindst ni år før de mere almindelige demens-symptomer viste sig, hvilket indikerer, at ændringer i humor kan være et tidligt tegn på både FTD og Alzheimers.

Alzheimers kommer tættere og tættere ind på livet af os, des ældre vi bliver.
Alzheimers | feb 09, 2015

5 tips til at mindske risikoen for Alzheimers

I takt med at vi bliver ældre, jo oftere vil vi opleve at få mennesker med Alzheimers…

"Disse resultater har betydning for diagnosen af demens og klinikere bliver nødt til at være mere opmærksomme på disse symptomer som et tidligt tegn på demens," siger undersøgelsens leder Dr. Camilla Clark fra Forskningscenter for demens på UCL, der for nylig fik offentliggjort resultaterne i Journal of Alzheimers Disease.

"Ud over at spore os ind på de underliggende hjerneændringer, kan subtile forskelle på hvad vi finder sjovt hjælpe med til at skelne mellem de forskellige sygdomme, der forårsager demens. Humor kan være en særlig følsom måde at afsløre demens, fordi det stiller krav til så mange forskellige aspekter af hjernens funktion, såsom opgaveløsning, følelser og social bevidsthed."

Del denne artikel med dine venner
Hvad synes du?