500 hjertepatienter kunne reddes ved egen hjælp

Årligt ville 500 danskere kunne redde livet, og yderligere 500 ville kunne undgå en blodprop, hvis de fik lov til selv at styre deres behandling.

 

Og det usædvanlige er, at de gode resultater opnås ved, at patienterne selv tager hånd om deres behandling og derved går mindre til læge eller på hospitalet.

Overlæge Jørn Dalsgaard Nielsen, Frederiksberg Hospitals hjerteafdeling, er ikke i tvivl om, at vi herhjemme burde gøre meget mere for de patienter, der gerne selv vil holde øje med deres eget helbred og de såkaldte INR-tal, der indikerer hvor længe blodet er om at størkne.

Selvstyret behandling har to fordele, som giver det imponerende resultat i reddede menneskeliv: At patienten kan se sine udsving en gang om ugen i modsætning til en gang om måneden, er normalt, når det er lægen eller hospitalet, der tjekker. Det betyder, at man hurtigere kan reagere og justere behandlingen, hvilket er afgørende for risikoen for blodprop. Og ligeså vigtigt er, at patienten selv kan lære sin krops reaktioner at kende og f.eks. indrette medicineringen på, om en fest eller nogle særlige madvarer har påvirket tallene.

”Der er vel omkring 10 procent af alle i AK-behandling (Anti Koagulerings-behandling, red.), der får lov til selv at styre det. Vi ville sagtens umiddelbart kunne tilbyde det til 30 procent, og med lidt ekstra vejledning også til 50 procent. Pressede vi lidt på for at overbevise patienterne om at de godt kan, ville jeg mene, at trefjerdele ville kunne lære at teste deres behandling selv,” siger han.

I Danmark er omkring 100.000 patienter i blodprop- og AK-behandling. Efter Jørn Dalsgaard Nielsens mening kunne altså op imod 50.000 selv styre behandlingen. I dag regner man med at omkring 10.000 er i selvstyrende behandling.

Med andre ord ser Jørn Dalsgaard Nielsen et kæmpe uudnyttet potentiale i at overlade ansvaret for det jævnlige tjek til patienterne selv. Og det potentielt store antal reddede danske menneskeliv bygger han på beregninger ud fra en metaundersøgelse offentliggjort i det ansete tidsskrift The Lancet.

Han har omregnet tallene til danske forhold og bare gået ud fra, at halvdelen af alle patienter i AK-behandling gik over til selvstyrende behandling.

”Vi har været begrænset af kun at få tildelt et vist antal måleapparater, så vi har ikke kunnet tage imod alle de patienter, der gerne ville monitorere selv. Vi har haft meget lange ventetider, hvilket har været pinligt, men nu er det ved at hjælpe på det, og vi regner med snart at kunne begrænse ventetiden til en til to måneder,” siger han.

Hjertekar | maj 09, 2013

Pas på, dit blodtryk stiger med alderen

Kvinder har oftest meget mindre tendens til forhøjet blodtryk end mænd, men mange kvinder…

Ifølge Jørn Dalsgaard Nielsen har den investeringsudgift, der ligger i anskaffelse af måleapparatet været medvirkende til, at det i nogen grad har været svært at overbevise politikerne om, at flere patienter skulle i selvstyrende behandling.

”Vi har haft svært ved at trænge igennem med det argument, at det jo klart kan betale sig i en lange ende. Men det er, som om det begynder at lysne lidt nu,” siger han og henviser til, at regionernes motivation til at lære blodprop- og AK-patienter selv at styre deres behandling er steget i takt med, at nye dyre præparater er kommet på markedet.

Har fået bugt med ventelisten

Den nye lydhørhed bygger efter Jørn Dalsgaard Nielsens mening på, at regionerne nu godt kan se, at der er penge at spare ved at lære patienterne selvstyrende behandling. Paradoksalt nok er det nye og væsentligt dyrere lægemidler, der måske baner vejen for en gammelkendt metode, der har haft svært ved at slå igennem hidtil.

”Patienter på den gamle medicin Marevan og Warfarin skal tjekkes for deres INR-tal. De nye præparater på markedet kræver ikke, at man bliver tjekket. Men de er til gengæld otte gange så dyre som de gamle præparater, der fungerer udmærket for rigtig mange patienter. Regner du besparelser i lægebesøg osv. med, så er de nye præparater jo ikke otte gange så dyre som de gamle, men dobbelt så dyre er de i hvert fald. Så der er god grund til at beholde velbehandlede patienter på den gamle medicin og så lade dem selv styre kontrollen med INR-tallene,” siger han.

Hjertekar | nov 17, 2015

Jeg har ansvaret og føler mig ikke syg

For Nini Lerouls helbred er der to store vendepunkter i livet. Det første da hun fik en…

Flere steder i landet er manglende muligheder for undervisning en barriere for de blodprop- og AK-patienter, der gerne vil lære selv at styre deres tal. Men på Frederiksberg Hospital, hvor Jørn Dalsgaard Nielsen er overlæge, er det ikke mere udfordringen. Her har man hold med 15-20 patienter ad gangen, og har efterhånden fået så meget bugt med ventelisten, at det må siges at være ideelt.

”Vi mener, at de patienter, der har interesse for selv at styre deres behandling, også skal have mulighed for det. Og jeg mener da også, at lægerne er flinke til at henvise,” siger han som svar på spørgsmålet, om nogle praktiserende læger måske er kede af at miste deres patienter og derfor ikke henviser tilstrækkeligt mange.

”Det er da muligt, at nogle læger ikke vil henvise. Men det er ikke vores indtryk, og hvis ikke lægen henviser, så må vi finde ud af at klare det på anden måde,” siger han og understreger, at man har ret til at blive henvist til et AK-center, hvor undervisningen foregår.

Årsagerne til at det har taget så lang tid med at gennemføre, at flere danske patienter fik lov til selv at styre deres behandling er bl.a. faglig uenighed. Tidligere havde man både manglende tillid til måleudstyret og til patienters evne til at styre det selv. Derudover har det knebet med udbygning af uddannelsessteder, og desuden har regionerne været langsomme til at bevilge penge til etablering af logistikken.

”Men den opfattelse, at patienter ingenting kan selv, er vi også ved at komme over. Patienter kan rigtig meget,” konkluderer Jørn Dalsgaard Nielsen.

INR

Blodanalysen kaldes INR. Det står for International Normaliseret Ratio. Hvis INR f.eks. er 2,5 betyder det, at blodet er to en halv gange så lang tid om at størkne som normalt blod.

Ved AK-behandling stiler behandlerne efter at forlænge størkningstiden med 2-3 gange i forhold til den normale størkningstid.

Hvis INR er over 6, er risikoen for blødning så høj, at man ofte giver K-vitamin for at øge blodets evne til at størkne.

Hvis INR er højere end 8, skal patienten henvende sig til akutklinikken.

Tags: blodprop, AK-behandling, INR

Del denne artikel med dine venner
Hvad synes du?