Løbetræning kan forebygge knogleskørhed

Des mere du løber, des stærkere bliver dine knogler og din risiko for knogleskørhed reduceres.

 

Det viser en spansk undersøgelse fra Universidad Camilo José Cela i Madrid, hvor forskere har sammenlignet test af langdistanceløbere med test af stillesiddende personer.

Forskerne har analyseret effekten af løbetræning på stivhed indeks, der er en målemetode til at vurdere knogletæthed og risiko for frakturer.

Resultaterne bekræfter, at jo længere distancer, der trænes, des bedre og kan være en måde at forhindre den reduktion af knoglemineraltæthed, der opstår med alderen.

Hos raske personer afhænger knoglekvaliteten af faktorer som køn, alder, race og kost. Det kan ændres med livsstilsændringer - for eksempel med regelmæssig motion.

Men den ny undersøgelse viser, at træning til langdistanceløb (fra 10 km til maraton) kan ændre de mekaniske egenskaber af calcaneus, en knogle i foden, der danner hælen.

Resultaterne er baseret på test af knogletætheden på både højre og venstre fod hos 122 marathon løbere samt 81 halvmaraton og 10km løbere. Deres test blev sammenlignet med en kontrolgruppe af stillesiddende personer på samme alder.

"Udholdenshedsløberne havde bedre resultater på stivhedsindekset hos både mænd og kvinder. Vi kunne også konstatere, at jo mere træning, des større forbedring var der af knoglemineraltætheden i calcaneus," siger undersøgelsens hovedforfatter Beatriz Lara, der har fået undersøgelsen offentliggjort i tidsskriftet European Journal of Applied Physiology.

Knogleskørhed | maj 31, 2013

10 tips til at undgå faldulykker

Hvor stærke er dine knogler? Det har du sikkert ingen idé om, før du brækker et eller…

Løbetræningens effekt på hælknoglen er et tegn på at træning kan forebygge den progressive nedgang i den knoglemineraltæthed, der opstår med alderen, mener forskerne.

Tidligere undersøgelser har også vist at knoglemineraltætheden kan styrkes ved belastning af kroppen. Vægtløftning og hoppeøvelser er de bedste aktiviteter for at øge knogletætheden.

Del denne artikel med dine venner
Hvad synes du?