Overraskende tegn på at du kan have brystkræft

Selv om langt de fleste kvinders brystkræft opdages pga. en knude, så opdages op mod hvert sjette tilfælde pga. andre symptomer.

Det viser i hvert fald en ny engelsk undersøgelse, der netop er præsenteret på en national engelsk kræftkonference i Liverpool.

Forskere har undersøgt hvilke symptomer 2.300 kvinder, som i 2009/10 fik konstateret brystkræft, oprindelig gik til læge med. 

Ud over en knude i brystet er de symptomer, der nævnes i studiet, abnormaliteter ved brystvorten, brystsmerter, hudabnormaliteter, ulceration (bulnet bryst), mærkelig form og et inficeret eller betændt bryst.

Forskerne fandt, at selv om de fleste kvinder med brystkræft søgte hjælp hurtigt, var de kvinder med ovennævnte symptomer mere tilbøjelige til at opsøge deres læge senere end kvinder med en knude i brystet.

Også kvinder, der både havde en knude i brystet og et af de af de utypiske symptomer, var mere tilbøjelige til at opsøge lægen senere.

Kvinder med sårdannelse, brystvorte abnormaliteter, brystinfektion eller inflammation, hævelser i armen eller armhulen og smerter i armhulen ventede oftere længere end tre måneder med at søge hjælp.

Virker din læge mistroisk eller som om han bare taler dig efter munden, så kan det faktisk forværre sygdommen.
Smerter | jan 28, 2015

Mistroiske læger forværrer sygdomme

Har du oplevet, at din læge ikke tror på dine smerter eller mistror…

"Vores forskning viser at omkring en ud af seks kvinder diagnosticeret med brystkræft har andre symptomer end en knude i brystet. Disse kvinder udskyder oftere at gå til lægen," siger Monica Koo, der præsenterede undersøgelsen.

"Det er afgørende, at kvinder er opmærksomme på, at en knude ikke er det eneste symptom på brystkræft. Hvis de er bekymrede over eventuelle brystsymptomer er det bedst, at få det tjekket af en læge så hurtigt som muligt. Tidligere diagnosticering af kræft er virkelig nøglen for at øge chancerne for overlevelse. Det er derfor vigtigt at oplysningskampagner også fremhæve andet end knuder i brystet som tegn på brystkræft."

Brystkræft | okt 15, 2015

Sommerfødsler reducerer risikoen for brystkræft

Er du født i sommermånederne, så er du formentlig sundere end kvinder født i…

"Denne forskning viser, at kvinder alt for ofte udsætter at opsøge deres læge med symptomer på brystkræft. Dette kan skyldes, at folk simpelthen er uvidende om, at brystkræft kan vise sig på mange forskellige måder, ikke bare i form af en knude. Med en sygdom som brystkræft, er det vigtigt at blive diagnosticeret så tidligt som muligt, så behandlingsplan kan udvikles og påbegyndes," siger dr. Karen Kennedy, der er direktør for det engelske kræftforskningsinstitut (NCRI).

Del denne artikel med dine venner
Hvad synes du?