Skip to main content

Vaccine på vej mod udbredt brystkræft

En vaccine, der kan reducere risikoen for at den arvelig HER2-brystkræft udvikler sig, er måske indefor rækkevidde.

{snippet start}

Det mener forslere fra Moffitt Cancer Center i Florida, USA, hvor de har testet vaccinen på 54 kvinder med tidlige tegn på sygdommen.

HER2 proteinet er særligt aktivt i 20-25 % af alle brystkræft-tilfælde og er forbundet med en aggressiv sygdomsudvikling og dårlig prognose. 

Forskere har tidligere vist, at immunceller er dårligere i stand til at genkende og ramme kræftceller, der skyldes HER2, når brystkræften bliver mere avanceret og alvorlig. Derfor er behandlinger, der kan få immunsystemet til at genkende og ramme HER2 tidligt under udviklingen af ​​kræft, være et effektivt middel.

Forskerne har tidligere udviklet en vaccine, som hjælper immunsystemet med at genkende HER2-proteinet på brystkræftceller. Vaccinen er baseret på immunceller kaldet dendritiske celler, der er taget fra patienten selv, så det er en personlig vaccine.

Celle-vaccinen blev fremstillet ved isolering af dendritiske celler fra hver patients blod for derefter at udsætte dem for fragmenter af HER2-protein. Patienterne blev injiceret med en dosis af deres personlige dendritisk celle-vaccine en gang om ugen i 6 uger i enten en lymfeknude, brysttumor eller ind i begge sider.

De mest almindelige bivirkninger var træthed, reaktioner på injektionsstedet, og kulderystelser. Resuktaterne viste også, at vaccinen var i stand til at stimulere en immunrespons hos størstedelen af ​​patienterne. Ca. 80 procent af patienterne havde en påviselig immunrespons i deres perifere blod og / eller de lymfekirtler hvor deres kræft er mest tilbøjelige til at sprede sig til først. Resultaterne var ikke påvirkede af hvor kvinderne fik deres vaccine.