Skip to main content

Sofie Gråbøl alene i kampen mod brystkræft

{snippet modul199}
 
{module 187}

Sofie Gråbøl er Danmarks mest berømte internationale stjerne, men i behandlingen af hendes brystkræft valgte hun at stå alene.

Da Sofie Gråbøl i 2012 blev diagnosticeret med brystkræft valgte hun nærmest at acceptere, at det bedste hun kunne gøre var at udholde kemoterapien.

Hun erkendte at man ikke kan kæmpe og vinde over kræften, fortæller hun i et interview med Berlingske Tidende Søndag.

Her afslører hun at hun nærmest bare spillede en rolle som Sofie Gråbøl, der hver dag iførte sig en paryk, tegnede øjenbryn, fulgte hendes børn i skole og købte ind.

"Jeg gjorde alt det, jeg plejer at gøre, men jeg følte, at jeg spillede en rolle som et menneske, der slet ikke eksisterede mere," siger hun til avisen, der fortæller, at den smukke skuespiller ikke fortalte sine børn om den dødelige sygdom før der var gået to uger.

Og det blev symptomatisk for det kræftforløb hun gik igennem i det næste stykke tid, hvor hun bevdst valgte at håndtere sin kræft alene.

"Jeg kunne mærke, at jeg havde brug for fred og ro. Jeg havde brug for at gøre min verden meget lille og overskuelig. Jeg havde ikke kræfter til at stå ansigt til ansigt med hele verden," siger hun til Berlingske Tidende Søndag, hvor hun også fortæller om hvordan hun døbt ehele kemeo-forløbet Mount Kemo fordi det var et bjerg hun skulle bestige for at blive rask.

Ligesom de fleste andre hadede Sofie Gråbøl kemoen fordi det var den der fik hende til at føle sig syg og ikke kræften.

"Mit liv, som jeg kendte det, min identitet var væk, sådan som jeg kendte mig selv, var jeg død," siger hun til Berlingske, hvor hun beskriver accepten af kemo-behandlingen som at hun forrådte sin krop ved at acceptere den cellegift, som kemoen er.

Hendes kræftbehandling har ifølge Berlingske efterladt hende med en tvetydig opfattelse af forløbet, hvor hun både er taknemmelig og skuffet over livet. Selv om hun er blevet mere taknemmelig over livet, er hendes anst også blevet større.

"Der er ikke kun tale om en udvidelse af det smukke, men også af det grumme. Det er både velsignet og forbandet på én og samme tid," siger hun i interviewet med Berlingske.