Vigtigt at gå til lægen hvis du har KOL-mistanke
Selvom lægen ikke tager initiativ til en undersøgelse af din lungefunktion, skal du ikke gå ud fra, at alt er vel. Det kan blive afgørende for prognosen, at du kommer tidligt i behandling.
”Hvis du har mistanke om at du har KOL – gå til lægen.”
Så enkelt lyder praktiserende læge Klaus Roslinds opfordring.
”Er du ryger, har du åndenød og får du ofte luftvejsinfektioner, så handler det om at komme til lægen og få afklaret, om det er begyndende KOL. Det gælder om at få diagnosen stillet så tidligt som muligt. Jo før, desto bedre,” siger han.
”Får man stillet diagnosen tidligt, er sygdommen nemmere at behandle. Og desuden får man også større effekt af rygestoppet.”
Klaus Roslind understreger, at mange års rygning er en advarsel i sig selv. Også selvom man er holdt op. Har man været ryger, skal man gå til et tjek hvert andet år, også selvom man ikke har åndenød eller andre symptomer.
”Rigtig mange rygere mener, at de ikke hoster. Men det gør de altså. Den der morgenhoste skal man ikke overhøre. Det kan være tegn på en begyndende KOL,” siger Klaus Roslind, der har en praksis i Årup på Fyn.
Sundhedsstyrelsens risikofaktorer og retningslinjer for tidlig opsporing af KOL:
- Ryger, ex-ryger eller relevant erhvervseksponering
- Over 35 år
- Et eller flere af følgende symptomer: Hoste, opspyt, åndenød, hvæsen, hyppige luftvejsinfektioner
Sundhedsstyrelsen understreger vigtigheden af den hurtige opsporing og skriver sådan her: ” Formålet er…. forebyggende og rehabiliterende tiltag, – primært rygeafvænning. Kun herved kan det tobaks- og/eller erhvervsbetingede, progredierende tab i lungefunktionen standses. Endvidere er formålet at iværksætte medicinsk behandling, i den udstrækning dette findes indiceret og at sikre korrekt brug heraf.” Eller skrevet med menneskeord: Mange kommer for sent i behandling. Men hvis man får diagnosen tidligt nok, kan man både ved rygestop, motion og medicinsk behandling stoppe sygdommens udvikling.
Læs evt. mere hos Danmarks Lungeforening på www.lunge.dk
Et andet væsentligt advarselstegn er, hvis man får gentagne lungebetændelser.
”Mennesker under 40 skal slet ikke have lungebetændelser,” siger han.
Halveret lungefunktion
Og Klaus Roslind understreger, at man netop ikke skal vente med at gå til lægen til man har mærkbar åndenød.
”Når du har rigtig åndenød, har du allerede mistet 40-50 pct. af lungekapaciteten. Vi har en kæmpe reserve i lungerne, så sygdommen kan være ret fremskreden før vi for alvor føler, vi mangler luft. Og man skal huske, at den tabte lungekapacitet får vi ikke igen,” siger han.
Symptomer på KOL viser sig altså først, når ca. halvdelen af lungefunktionen er gået tabt, og så er det svært at behandle effektivt og forbedre patientens tilstand.
Klaus Roslind opfordrer derfor især rygere til at gå til lægen før der egentlig er symptomer. Ligesom mange af os får tjekket vores kolesteroltal og blodtrykket, burde det også være fast rutine at få tjekket lungerne.
KOL kan være svært at opfange, fordi tabet af lungefunktion sker meget langsomt og gradvist over en lang årrække. Derfor er det ofte først i 50-års alderen, at patienterne selv bliver opmærksomme på symptomerne, og på det tidspunkt vil de typisk allerede have mistet en stor del af lungefunktionen. At gå rettidigt til lægen og at holde op med at ryge er afgørende for, hvordan sygdommen vil udvikle sig.
”Men der er desværre barrierer. Folk har skyldfølelse, fordi de synes, de selv er skyldige i deres sygdom. Og mange føler sig stigmatiseret, fordi KOL forbindes med lavstatus,” siger Klaus Roslind, der dog mener, at der er kommet meget større bevidsthed blandt patienter, og at danskerne kræver bedre behandling end tidligere.
Ifølge Klaus Roslind handler det også om, at der måske stadig mangler bevidsthed om, at der faktisk kan gøres noget ved sygdommen.
Fakta om spirometri
Spirometri er den mest almindelige undersøgelse af lungerne. Her vurderer lungefunktionen, ved at måle hvor meget og hvor hurtigt man kan puste luften ud af lungerne. Den anvendes ved mistanke om lungesygdom og til kontrol af patienter med kendt lungesygdom. Spirometri undersøger, hvor stor mængde luft, der udåndes fra lungerne og hvor hurtigt luften kan pustes ud af lungerne. Undersøgelsen tager kun få minutter og kan gennemføres hos egen læge.
Ved undersøgelsen bruges et spirometer, som er et måleapparat med et mundstykke. Når du blæser gennem mundstykket, registreres hastigheden af luftstrømmen og den mængde luft, som strømmer igennem apparatet. Når undersøgelsen er færdig, kan man skrive resultatet ud.
Du skal blæse flere gange gennem mundstykket, for at målingerne bliver så korrekte som mulig.
Kilde: Speciallæge Peter Lange, Patienthåndbogen.
”Når først vi læger får en KOL patient i hænderne, kan vi gøre noget. Vi kan give støtte til rygestop og vi give en effektiv medicinsk behandling,” siger han.
Uopmærksomme læger
Med rigtig medicinsk behandling, god fysisk træning og ordentlig mad kan man komme langt.
Klaus Roslind understreger, patienter ikke bare skal vente på, at lægen tager initiativet til en undersøgelse af lungefunktionen. Ikke alle læger er tilstrækkeligt opmærksomme på, at deres patienter skal undersøges tidligt for symptomer på begyndende KOL. Hans opfordring er at sige til lægen, at man gerne vil have tjekket sine lunger. Først og fremmest skal man have en spirometri (lungefunktionsmåling), og hvis lægen finder det relevant, bør der også blive taget en røntgenundersøgelse af lungerne.
”Der har desværre været en vis ’behandler nihilisme’, fordi man tidligere har ment, at man alligevel ikke kunne gøre så meget for denne gruppe patienter. Men nu har vi så mange nye farmakologiske muligheder, så der er ingen grund til bare at lade stå til,” siger han, og nævner, at det virkelig er et sted, hvor tidlig opsporing batter.
”Hvis lægen tjekker fem personer med symptomer som hoste og gentagne lungebetændelser, vil han eller hun finde en KOL patient,” siger Klaus Roslind.
Han understreger også, at den praktiserende læge har pligt til at undersøge patienter med symptomer på begyndende KOL. Det er hans skøn, at rigtig mange glemmer det i den travle dagligdag.
Fakta om lungerne
Når du trækker vejret, passerer luften gennem næsen, ned i luftrøret, videre ned i de mindre bronkier og de endnu mindre bronkioler. Luftvejene ender i små, tynde, sprøde sække, som kaldes alveoler. Når vi trækket vejret ind, fyldes alveolerne i lungerne med luft. Det er her, ilt udskiftes med CO2, kuldioksid. De røde blodlegemer i kapillærerne optager ilten fra alveolerne samtidig med, at kuldioksid, som er et affaldsprodukt, frigives fra kapillærerne til lungerne. Når vi ånder ud, blæses kuldioksid ud af kroppen. Iltrigt blod strømmer så til hjertet og pumpes ud til kroppen, hvor det behøves.
Kilde: Patienthåndbogen