Belgiske forskere har fundet en forklaring på mavesmerterne i forbindelse med irritabel tyktarm.Belgiske forskere har fundet en forklaring på mavesmerterne i forbindelse med irritabel tyktarm.

Irritabel tyktarm: Derfor gør det ondt

Mavesmerter er almindelige i forbindelse med irritabel tyktarm og nu har forskere fundet en forklaring og et middel mod dem.

 

Det er forskere fra Katolske Universitet i Leuven, Belgien, der har identificeret årsagen til mavesmerter hos patienter med irritabel tyktarm (IBS) og derfor samtidig fundet frem til en medicin, der kan reducere smerterne.

IBS (Irritabel Bowel Syndrome) er en sygdom, der rammer 10-15% af befolkningen i form af ekstremt følsomme tarme, der medfører øget smerteopfattelse. Dette fænomen er sammenlignelig med den øgede følsomhed, som vores hud oplever ved kontakt med varmt vand efter solskoldning.

Den nøjagtige årsag til denne overfølsomhed har længe været ukendt, selvom forskerne allerede vidste, at IBS-patienters tarme indeholder større mængder af stoffet histamin.

Men den nye undersøgelse viser, at histamin har en indvirkning på smertereceptoren TRPV1, som bliver overfølsom, når histamin frigives i tarmen hos IBS patienter.

Forskerne fandt, at histamin interfererer med histamin 1-receptoren, som er placeret på nerver, der indeholder TRPV1. Men ved at blokere histamin 1 receptoren blev den overfølsomme virkning af histamin på TRPV1 forhindret.

På grundlag af disse resultater satte forskerne sig for at finde en løsning på problemet. De lavede en klinisk undersøgelse af IBS for at vurdere effekten af ​​et stof, der blokerer histamin 1 receptoren på nerverne, så ​​TRPV1s følsomhed ikke længere stiger. Dette stof, ebastin, bruges allerede i høfeber medicin.

Mave-tarm | jan 11, 2016

Er glutenfri kost et modefænomen eller en god idé?

Omkring 5.000 danskere er diagnosticeret med glutenintolerans, cøliaki, men langt flere…

Patienter, som blev behandlet med ebastin i 12 uger, viste sig da også at have markant færre mavesmerter end patienter fra en kontrolgruppe. En opfølgende undersøgelse skal derfor snart teste effekten af ​​ebastin på 200 patienter med IBS.

Behandlingen er i øjeblikket begrænset til at normalisere afføringsmønsteret. Den kan ikke reducere eller afslutte mavesmerter hos IBS-patienter. Resultaterne af denne undersøgelse kan bidrage til at ændre det.

Del denne artikel med dine venner
Hvad synes du?