Derfor bliver PCOS-ramte kvinder fede

Påvirkning af tarmfloraen med medicin eller kostændringer kan måske hjælpe i behandlingen af polycystisk ovariesyndrom, PCOS.

 

Det antyder en nylig undersøgelse fra San Diego State University lavet i samarbejde med University of California, San Diego, hvor forskere fandt, at ændringer af tarmfloraen - sammensætningen af de trillioner af bakterier i tarmsystemet - er stærkt forbundet med fedme og tegn på diabetes - i hvert flad i en efterligning af PCOS hos mus.

PCOS påvirker cirka 10 procent af verdens kvinder, fortæller biolog Scott Kelley, der er hovedforfatter på undersøgelsen, som er offentliggjort i tidsskriftet PLoS ONE.

PCOS bliver typisk diagnosticeret hos kvinder, der har forhøjede niveauer af testosteron, uregelmæssig menstruation og cyster på æggestokkene. Foruden en høj forekomst af infertilitet har kvinder med PCOS også en øget risiko for at udvikle diabetes 2 og hjertesygdom.

Forskere har længe vidst, at tarmbakterier hjælper på fordøjelsen, producerer vigtige vitaminer og stimulerer immunsystemet. I det seneste årti har forskere også opdaget, at mennesker med overvægt eller diabetes har en anderledes bakteriesammensætning i deres tarme end raske mennesker.

"Fedme medfører store ændringer i specifikke typer mikroorganismer, der er involveret i nedbrydning af kostfibre og regulering af stofskiftet. Vi spekulerede på, om kvinder med PCOS også oplever de samme typer ændringer i deres tarmbakterier."

For at besvare dette spørgsmål i et kontrolleret forsøg gav forskerne mus medicinen letrozol, som bruges til at behandle visse typer af brystkræft ved at blokere omdannelsen af ​​testosteron til østrogen og resulterer i en tilstand kendt som hyperandrogenisme. Omkring 80 procent af kvinder med PCOS har hyperandrogenisme.

"Når man behandler hunmus med letrozol får de samme symptomer, som man ser hos kvinder med PCOS," siger Kelley.

Halvdelen af ​​musene i undersøgelsen fik letrozol og den anden halvdel fik placebo. Begge grupper mus spiste den samme kost. Efter fem uger havde letrozolgruppen taget markant mere på i vægt og var betydeligt federe end kontrolgruppen. De havde også forhøjede blodsukkerniveauer, som er forbundet med insulinresistens.

Mave-tarm | sep 02, 2013

Hedebølger påvirker dit helbred

Ikke mindst hedebølger kan få visse mave-tarmsygdomme til at blusse op.

Forskerne indsamlede også fækalier fra hver mus for at finde ændringer i tarmbakteriernes DNA. De fandt, at antallet af forskellige bakteriearter hos de letrozol-behandlede mus var meget mindre end i kontrolgruppen.

Forskellen på de to gruppers tarmflora viste sig hurtigt. Faktisk forblev letrozol-musenes bakteriekultur stort set den samme i løbet af undersøgelsen, mens kontrolmusenes tarmflora blev mere og mere forskelligartet, fortæller Kelley.

Forskerne oplevede også en stigning i visse typer af bakterier, der har vist sig at have betydning for fedme - både hos mus og mennesker - hvilket tyder på, at ændringerne i tarmfloraen medvirker til de stofskifteproblemer, der er forbundet med PCOS, tilføjer han.

Slankekur | jan 03, 2014

4 årsager til at du ikke taber dig

Mange af os har gentagne gange prøvet at gå i gang med en slankekur – for så at erkende,…

Det er dog uklart hvorvidt disse ændringer i tarmfloraen efter letrozol-behandlingen var resultatet af vægtøgningen eller årsagen til den.

Tidlige resultater fra forskerne tyder på, at mikroberne i sig selv kan være årsagen til fedmen. Hvis det er tilfældet tyder det på, at man ved at ændre tarmfloraen med probiotisk behandling eller andre metoder kan kontrollere stofskiteproblemerne forbundet med PCOS.

"Det gode ved denne undersøgelse er, at vi kan øge vores forståelse af ikke blot kvinders helbred, men også vores biologi i almindelighed og hvordan vi kan styre tarmfloraen," siger Kelley.

Del denne artikel med dine venner
Hvad synes du?