Faste kan hindre tarmsygdom

Faste kan stoppe spredning af tarmbakterier til blodbanen og dermed bremse inflammatorisk tarmsygdom.

 

Det viser en ny undersøgelse fra Salk Institute, California, USA, hvor forskere har undersøgt hvordan faste påvirker den barriere, tarmslimhinden, der både sikrer, at næringsstoffer når ud i blodbanen, og samtidig hindrer, at tarmbakterier siver ud.

Disse bakterier hjælper faktisk i fordøjelsesprocessen ved at producere stoffer, der nedbryder komplekse fedtmolekyler og kulhydrater.

Undersøgelsen viser, at hjernen kommunikerer med mavetarmsystemet under faste ved hjælp af et protein som styrker barrieren, så immunsystemet ikke aktiveres unødigt.

"Fasten har en positiv værdi - ikke bare for stofskiftet, men også i forhold til inflammation og hjernefunktion," siger Marc Montminy, professor ved Clayton Foundation Laboratories for Peptide Biology og chefforsker på undersøgelsen, der er offentlggjort i tidsskriftet Proceedings of National Academy of Sciences.

"At forstå hvordan tarmen vedligeholder tarmbarrieren, og måske udvikle medicin, som kan styrke den, kan vise sig vigtig for mennesker med inflammatorisk tarmsygdom."

Undersøgelsen har indkredset de mekanismer, som en genetisk kontakt i hjernen, et protein kaldet Crtc, bruger til at styre energibalancen.

Et konstant netværk af kommunikation - både mellem vore hjerner og mavetarmsystemet, samt andre væv - hjælper vores kroppe til at holde styr på vores energiforbrug og ophobning. Crtc interagerer med et andet molekyle kaldet CREB, og faste aktiverer begge proteiner til at øge langtidshukommelse.

Forskerne brugte bananfluer til at studere Crtc kontakten fordi de til dels har aktiveret mange af de samme stofskifte-relaterede gener som mennesker.

Ophedet immunsystem

Tidligere eksperimenter har vist, at fluer, hvis Crtc-gen blev slettet, blev mere følsomme over for faste - de overlevede kun omkring halvt så længe uden mad i forhold til fluer med Crtc-genet.

Forskerne ønskede derfor at forstå, hvorfor sletning af Crtc fik fluerne til at dø tidligere og havde den hypotese, at det var fordi disse fluer havde færre fedt- og sukker-depoter.

Men resultaterne af den nye undersøgelse var imidlertid overraskende og mere kompliceret. Tarmene hos fluerne uden Crtc aktiverede flere molekyler, hvilket indikerer, at deres immunsystem blev ophedet.

De nye resultater antyder, at fluerne er mere følsomme over for sult fordi immunsystemet aktiveres, hvilket belaster energibalancen. Den ophedede immunrespons tyder på, at bakterier lækker fra tarmen ind i fluernes kredsløb, når de mangler Crtc.

Mave-tarm | mar 22, 2013

Håb om hurtigere behandling for irriteret tyktarm

Rigtig mange kender det - at maven er oppustet som en fodbold, linningen strammer, og det…

Forskerne fandt, at Crtcs normale rolle er, at sikre tarmbarrrieren så bakterier ikke trænger ind i blodbanen og aktiverer immunsystemet. Uden Crtc bliver forbindelserne mellem celler, der forer tarmen, forstyrret, hvilket giver bakterier mulighed for at sive ud og aktivere en immunrespons, der forbruger energireserver.

Forskerne afslørede desuden et protein (sNPF), som også findes i hjernen hos mennesker (kaldet neuropeptid Y). Dette peptid er kendt for at få fluer og pattedyr til at søge efter fødevarer som reaktion på sultsignaler. Uden sNPF i hjernen viste fluerne tegn på tarminflammation svarende til hos fluer uden Crtc.

Til gengæld viste det sig, at fluer, der havde større aktive mængder Crtc eller sNPF i deres neuroner, var i stand til at overleve længere uden mad og havde mere tætte tarmbarrierer.

 

Del denne artikel med dine venner
Hvad synes du?