Skip to main content

Tal med medpassagererne og få det bedre

{snippet modul199}
 
{module 187}

Verden over sidder tog- og buspassagerer hver morgen klods op ad hinanden uden at udveksle et ord, men det burde vi måske begynde på.

Taler du med din medpassagerer, selv om du faktisk ikke har lyst til det og måske ligefrem forventer at det ikke bliver en god oplevelser, vil du formentlig få det bedre og blive gladere.

Det viser en i hvert fald en amerikansk undersøgelse, hvor forskere har medt togpassagerer i Chicago om at begynde at tale med deres medpassagerer.

I en række forsøg bad de pendlere om at forsøge at tale med deres medpassagerer, at sætte sig alene eller bare at opføre sig som normalt - hvilket vil sige at de ikke udvekslede meget mere end et par ord med sidemanden.

"Forsøgene viste at mennesker ikke forstår fordelene ved social sammenhæng," siger professor Nicholas Epley fra University of Chicago Booth School of Business. Undersøgelsen er lavet i samarbejde med Juliana Schroder og offentliggjort for nylig i The Journal of Experimental Psychology: General.

Deltagerne i forsøgene undervurderede ikke kun andres interesse i at samtale, men rapporterede også positive erfaringer ved både at blive talt til og ved selv at tale med en fremmed.

"Samtale med fremmede på et tog, giver ikke de samme langsigtede positive oplevelser som samtaler med venner," siger Epley.

"Men pendlerne på et tog i downtown Chicago rapporterede en signifikant mere positiv tur, da de talte med en fremmed, end da de sad i ensomhed."

Selvom deltagerne rapporterede større velvære, når de talte med fremmede, havde de faktsik forventet det modsatte, hvilket viser en dyb misforståelse af de psykologiske konsekvenser af socialt engagement, mener Epley.

Uheldigt for vores velbefindende

"Denne misforståelse er særlig uheldig for en persons velbefindende, da pendling konsekvent opfattes som en af de mindst behagelige oplevelser for den gennemsnitlige persons hverdag," siger Epley.

"Dette eksperiment tyder på, at en overraskende modgift til en ellers ubehagelig oplevelse kunne sidde lige ved siden af."

Forskerne gennemførte ni forsøg både i det virkelige liv og i laboratoriet, for at undersøge det sociale paradoks, der ligger i hvorfor folk, der nyder stor gavn af social sammenhæng alligevel foretrækker isolation blandt fremmede.

Deltagerne blev både bedt om at opføre sig socialt eller usocialt og også bedt om at udfylde spørgeskemaer for at måle de faktiske konsekvenser af socialt engagement versus isolation.

"Deltagerne, der talte med andre, rapporterede at have den mest positive oplevelse. Vigtigst viste det sig, at deltagere, der engagerede sig med medpassagererne, rapporterede at have en betydeligt mere positiv oplevelse end deltagerne, der holdt sig for sig selv," siger Epley.