Skip to main content

Derfor bliver du mere stresset end din mand

Kvinder rammes hårdere og længere af stress fordi de dvæler ved den.
 
{module 133}

Vi kvinder har tendens til at være mere urolige og nedtrykte. Og vi er mere humørmæssigt afhængige af vores sociale cirkler end mænd.

Flere nyere undersøgelser viser, at kvinder på arbejde er mere tilbøjelige til at føle sig pressede og stressede end deres mandlige kolleger.

Følelsen af stress giver sig udtryk på flere forskellige måder: F.eks. som en murrende uro, en overdreven angst for fiasko eller trøstespisning. Men kvinder har nogle stresstemaer, som går igen. De har f.eks. oftere ondt i maven af bekymringer end mænd har.

I 2008 viste en undersøgelse, at kvinder blev mere urolige af stress ligesom det også viste sig, at cirkulere omkring de negative følelser.

Tilbøjeligheden til at dvæle ved negative følelser, holde fast i stressfølelserne og at bebrejde en selv begrænser efter forskernes mening mange kvinders evne til at arbejde sig igennem stressede situationer.

Hvis man hænger fast i de negative følelser, er man ikke så indstillet på at få løst problemerne. Og det kan blive en udfordring på arbejdspladsen.

Overgivelse fremfor konfrontation

Andre undersøgelser viser, at kvinder er mere afhængige af deres sociale omgivelser. Bl.a. har et studie vist, at kvinder oftere reagerer på stressede situationer ved at overgive sig til kollegerne frem for en måske ellers relevant konfrontation.

Dr. Lynn F. Buska, forskningschef i American Psychological Association, siger, at kvinder har tendens til at række ud efter social støtte, når de er stressede. De er også mere optagede af at beskytte deres omgivelser. Og ifølge forskeren er det helt naturligt, når man tænker på kvinders roller som mødre og omsorgspersoner.

Kvinders tendens til at rapportere om højere stress og psykisk ubehag i undersøgelser og studier hænger også delvist sammen med, hvordan kvinder og mænd har lært at udtrykke sig på.

"Kvinder er måske mere opmærksomme på deres stress og derfor også i stand til at tale om den," siger dr. Buska.

Det er svært at skille tingene ad. Hvad er opdragelse og hvad er biologi? Men en ting står klart for forskerne, kvinder giver i højere grad udtryk for stress end mænd gør. Og som tingene tegner sig på arbejdsmarkedet, er der ingen grund til at tro, det vil ændre sig.