Skip to main content

Sov bedre trods kroniske smerter

Kroniske smerter og søvnløshed er en usund kombination, som rigtig mange mennesker lever med, men det er en ond cirkel, der kan brydes.

{snippet start}

Uanset om smerterne stammer fra en dårlig ryg, gigt eller hovedpine, så giver de kroniske smerter ofte en dårlig søvnkvalitet og gør en mere træt og dermed mere følsom over for smerter.

Der er med andre ord tale om en ond cirkel, der skal brydes.

"Har man kroniske smertetilstande, så er gode sovevaner vigtige,” siger dr. Padma Gulur, der er specialist i smertemedicin ved Massachusetts General Hospital. ”Derfor gælder det om at få så meget og så rolig en søvn som muligt,” siger hun.

Gulur anbefaler smertepatienter såkaldt "afslappende distraktion," der består af nogle af de samme afspændingsteknikker, som man bruger ved meditation for at få en rytmisk vejrtrækning. Du kan også forestille dig, at du opholder dig et roligt og fredeligt sted, så det kan hjælpe dig med at falde i søvn. Du kan også overveje individuel- eller gruppetræning i at slappe af.

Få en sund søvnvane

For nogle mennesker betyder kroniske smerte, at de ikke kun har svært ved at falde i søvn, men også at de får afbrudt deres søvn. Eksempelvis kan bare det at skifte stilling i sengen udløse smerter fra en dårlig ryg eller et gigtplaget knæ.

Det er en god idé at tage eventuel smertestillende medicin lige før sengetid. Tal med din læge hvilken medicin, der vil være bedst for dig. Prøv derefter meditation, visualisering eller hvad, du ellers finder afslappende.

{module also smerter}

Virker det ikke, så stå op og læs i en bog i et roligt rum med begrænset belysning, så det efter nogen tid kan hjælpe dig med at falde i søvn. Det er vigtigt, at du undgår høje lyde og for meget lys. Det gælder også lys fra tv, smartphones, tablets og computere!

Det er også vigtigt, at du får nogle regelmæssige søvnvaner. Gå i seng på samme tid hver aften uanset, hvordan natten går. Du bør også stå op på det samme tidspunkt hver dag og holde dig vågen til den sædvanlige godnat-tid. Det kan påvirke dit indre ur, så du får lettere ved at falde i søvn. 

søvn, smerter