For de fleste er det naturlig adfærd at hjælpe gamle og svage i svære situationer, men genetiske variationer kan forhindre nogle i at hjælpe.

Forhindrer gener dig i at hjælpe andre?

 

Nogle mennesker har et bestemt angst-gen, der fratager dem evnen til at hjælpe andre.

Sådan mener i hvert fald forskere fra University of Missouri og University of Nebraska, at resultaterne af en ny undersøgelse skal tolkes.

De fleste af os ville vel hjælpe en ældre dame, der har svært ved at bære en indkøbspose over vejen, men nogle mennesker har en gen-variant, der forringer deres lyst eller evne til at hjælpe hende.

Forsøg viser, at folk med genotypen 5- HTTLPR, der er forbundet med højere social angst, er mindre tilbøjelige til at engagere sig i prosocial adfærd, sammenlignet med personer, der mangler denne genotype.

"Prosocial adfærd er tæt forbundet med stærke sociale kompetencer og betragtes som en markør for den enkeltes sundhed og trivsel," siger Gustavo Carlo, der er professor på instittutet for Human Environmental Sciences på University of Missouri.

"Sociale mennesker er ofte sundere, klarer sig godt fagligt, har succes med karrieren og udvikler dybere interpersonelle relationer, der hjælper os til at stresse af."

Ifølge forskerne har tidligere undersøgelser vist, at hjernens neurotransmittersystem for seratonin - et kemikalie, der transmitterer nerveimpulser mellem nerveceller eller neuroner - spiller en central rolle i at påvirke en persons prosociale adfærd.

Derfor ønskede forskerne at finde ud af om denne proces blev påvirket af angst pga. af 5- HTTLPR genotypen.

De analyserede 398 bachelorstuderendes genotyper og bad deltagerne om, at rapportere, når de undgik bestemte situationer, som indebar at de skulle hjælpe andre mennesker i hele den undersøgte periode.

Undgik risikoen for at hjælpe andre

"Triallelic 5- HTTLPR genotype var signifikant associeret med prosocial adfærd, men blev delvist påvirket af social angst, hvilket betød at de oftere undgik sociale situationer, der indebar at hjælpe andre," forklarer forskerne om undersøgelsen, som er offentliggjort i tidsskriftet Social Neuroscience.

Scott Stoltenburg, der er lektor ved University of Nebraska tilføjer:

"Vores resultater tyder på, at individuelle niveauforskelle af social angst er påvirket af serotonin-system genet, og at disse forskelle hjælper til delvist at forklare, hvorfor nogle mennesker er mere tilbøjelige end andre til at opføre sig prosocialt."

"Undersøgelser som denne viser, at biologiske faktorer har afgørende indflydelse på, hvordan folk interagerer med hinanden," tilføjer han.

Da prosocial adfærd er knyttet til genetisk-baseret angst, er det muligt, at dem med social angst kan blive hjulpet gennem støtte, rådgivning og medicinering, der får dem til at engagere sig mere i andres velbefindende, bemærker professor Carlo.

"Nogle former for angst kan være meget invaliderende for den enkelte," siger professor Carlo.

"Når folk har alvorlig social angst som agorafobi - frygten for offentlige rum og store menneskemængder - undgår de helt sociale situationer og går glip af prosociale muligheder. "

Han tilføjer, at selv om det er svært at forstå, hvor meget af en persons prosociale adfærd, der er resultat af miljømæssige eller biologiske faktorer, så bringer denne forskning dem tættere på at forstå, hvilken rolle den biologiske opbygning spiller.

Del denne artikel med dine venner
Hvad synes du?