Har du svært ved at falde i søvn i løbet af en stresset arbejdsuge, så sørg for at få sovet igennem i weekenden.Har du svært ved at falde i søvn i løbet af en stresset arbejdsuge, så sørg for at få sovet igennem i weekenden.

Sov længere i weekenden og undgå diabetes

Sover du for lidt i ugens løb, så øger det risikoen for diabetes, medmindre du indhenter søvnunderskuddet i weekenden.

 

Det antyder en ny undersøgelse fra University of Chicago, hvor forskere i et søvnlaboratorium har testet deltageres insulinfølsomhed i forbindelse med flere nætters søvnmangel.

Mønsteret med at skære ned på søvn i løbet af arbejdsugen efterfulgt af lang søvn i weekenden er almindelig for mange mennesker. Men selv kortvarig søvnbegrænsning, med fire eller fem timers søvn per nat kan øge risikoen for at udvikle diabetes med omkring 16 procent, hvilket svarer til den øgede risiko ved fedme.

"I vores undersøgelse fandt vi, at to lange nætter, der indhenter søvnunderskuddet fra fire nætter med søvnunderskud, kan opveje de negative metaboliske effekter," siger undersøgelsens forfatter Josiane Broussard, der nu en forskningsadjunkt ved Institut for Integrativ Fysiologi på University of Colorado, Boulder.

Forskerne rekrutterede 19 frivillige, alle raske unge mænd. Ved en lejlighed, fik de lov til at sove normalt og bruge 8,5 timer i sengen fire nætter i træk. Ved en anden lejlighed fik de samme frivillige første kun lov til at ligge i sengen i 4,5 timer, hvoraf de sov i 4,3 timer. Dernæst fik de i de næste to nætter lov til at sove ud, hvilket medførte 9,7 timers søvn pr. nat.

Forskere testede derefter forsøgspersonernes insulinfølsomheden - ​​insulins evne til at regulere blodsukkeret - og dispositionsindekset, der er en indikator for ens diabetesrisiko.

Genoprettet insulinfølsomhed

Resultaterne efter de fire nætter med for lidt søvn viste, at deltagernes insulinfølsomhed var faldet med 23 procent, og deres diabetes risiko steget med 16 procent.

Men efter de efterfølgende to nætter med forlænget søvn var deres insulinfølsomhed og risikoen for diabetes tilbage til normale niveauer.

"Stofskiftets reaktion på denne ekstra søvn var meget interessant og opmuntrende," siger ledende forfatter dr. Esra Tasali, der er lektor i medicin ved University of Chicago.

"Det viser, at unge, raske mennesker, som sporadisk undlader at få tilstrækkelig søvn i løbet af ugen kan reducere deres diabetesrisiko, hvis de får nok søvn i løbet af weekenden."

"Selvom dette er tegn på, at weekend catch-up søvn kan hjælpe nogen til at komme sig efter for lidt søvn, er dette ikke en langsigtet undersøgelse og vores deltagere gennemgik kun denne proces én gang. Fremadrettet har vi til hensigt at undersøge virkningerne af forlænget weekendsøvn hos mennesker, der gentagne gange indskrænke deres hverdag søvn," siger Broussard.

Søvn | nov 19, 2014

6 tips til at få has på søvnunderskuddet

Søvnmangel kan bl.a. føre til, at man lettere bliver forkølet, tager på i vægt eller øger…

Øget risiko for at udvikle diabetes er ikke den eneste ulempe ved utilstrækkelig søvn, påpeger forfatterne. De frivillige i denne undersøgelse fik en kalorie-kontrolleret diæt, men folk, der sover for lidt i det virkelige liv har tendens til at spise mere - især slik og fedtrige fødevarer. Kronisk søvnmangel øger risikoen for andre helbredsproblemer som øget inflammation og højt blodtryk. Det øger også risikoen for kognitive problemer som opmærksomheds-, koncentrations- og ræsonnementsproblemer. Det medfører også en øget risiko for trafikulykker.

Tags: søvn, diabetes

Del denne artikel med dine venner
Hvad synes du?