Skip to main content

Moderat træning beskytter mod autoimmune sygdomme

Bare 20 minutters moderat træning har en anti-inflammatorisk effekt, der kan måles i blodet og reducere risikoen for gigt, fibromyalgi og andre autoimmune sygdomme.

{snippet start}

Det konstaterer en ny undersøgelse fra University of California San Diego School of Medicine, hvor forskere har målt tegn på inflammation i blodet både før og efter 20 minutter på et løbebånd.

Det er velkendt, at regelmæssig fysisk aktivitet er godt for helbredet i form af vægtkontrol, styrkede hjerte, knogler og muskler og reduktion af risikoen for visse sygdomme.

"Hver gang vi træner gør vi virkelig noget godt for vores krop på mange niveauer, herunder på immuncelle niveau," siger undersøgelsens hovedforfatter Suzi Hong fra Institut for Psykiatri og Departementet for Familie Medicin og Folkesundhed ved UC San Diego School of Medicine.

"De anti-inflammatoriske fordele ved motion er kendt, men at finde ud af, hvordan denne proces foregår er nøglen til sikkert at maksimere disse fordele."

Hjernen og det sympatiske nervesystem, som blandt andet accelererer hjertefrekvens og øger blodtrykket, aktiveres under træning så kroppen fungerer mest optimalt. Hormoner som adrenalin og noradrenalin frigives i blodstrømmen og udløser adrenerge receptorer, som immunceller besidder.

Denne aktiveringsproces under træning frembringer immunologiske responser, som omfatter produktionen af ​​mange signalproteiner kaldet cytokiner - blandt andet TNF-a, der er en vigtig regulator af lokal og systemisk inflammation, som også hjælper med at styrke immunresponser.

"Vores undersøgelse viste at cirka 20 minutters moderat træning på løbebånd resulterede i et fem procents fald i antallet af stimulerede immunceller, der producerer TNF," fortæller Hong, der har fået undersøgelsen offentliggjort i tidsskriftet Brain, Behavior and Immunity.

{module also motion}

"At forstå hvad der sætter reguleringsmekanismer bag inflammatoriske proteiner i bevægelse kan bidrage til udvikling af nye behandlingsmetoder for de enormt mange personer med kroniske inflammatoriske tilstande," siger Hong og peger på de næsten 25 millioner amerikanere, der lider af autoimmune sygdomme.

De 47 deltagere i studiet gik på et løbebånd med en fart, der blev justeret på grundlag af deres kondition. Blod blev indsamlet før og umiddelbart efter de 20 minutter.

"Vores undersøgelse viser, at bare en træningssession faktisk ikke behøver at være intens for at have en anti-inflammatorisk effekt. Tyve minutter til en halv times moderat motion, herunder hurtig gang, synes at være tilstrækkeligt," siger Hong.

"Opfattelsen af at træning skal udmarvende over en længere periode kan skræmme personer, der lider af kronisk inflammatoriske sygdomme kunne have stor gavn af fysisk aktivitet."

{module also gigt}

Inflammation er en vital del af kroppens immunforsvar. Det er kroppens forsøg på at helbrede sig selv efter en skade ved at forsvare sig mod fremmede virus og bakterier  og reparere beskadiget væv. Imidlertid kan kronisk inflammation føre til alvorlige helbredsproblemer forbundet med diabetes, cøliaki, fedme og andre tilstande.

"Patienter med kroniske inflammatoriske sygdomme bør altid rådføre sig med deres læge om den rette behandling, men at motion kan virke anti-inflammatorisk er et spændende skridt fremad for vore valgmuligheder," siger Hong.