Skip to main content

Inviter kæresten på ferierejse og få mere sex hele året

{snippet modul199}
 
{module 187}

Hvis du gerne vil have mere sex i sommerferien og også bagefter, når hverdagen kalder, gælder det om at komme ud at rejse.

En undersøgelse foretaget for U.S.Travel Association viser, at par, som rejser sammen, har et bedre sexliv og mere romantik end par, som ikke pakker kufferten og tager ud i verden sammen.

Hele 77 pct. af alle par, som rejser sammen, siger, at de har et godt sexliv, sammenlignet med 63 pct. af de par, der ikke rejser. Og faktisk sagde hele 28 pct. af deltagerne i undersøgelsen, at deres sexliv blev bedre efter at de havde været ude at rejse sammen, og af dem sagde 40 pct., at deres sexliv var blevet permanent bedre efter rejsen. Og 65 pct. af dem, der er meget tilfredse med deres parforhold mener, at en ferie eller en lille weekendtur er en vigtig måde at holde romantikken i kog.

For sexolog og parterapeut Maj Wismann er det ikke overraskende. Hendes erfaring er, at sex og ferie i høj grad hører sammen.

{module 205}

” Rigtig mange par oplever, at sexlysten stiger, når de har ferie og specielt, når de rejser væk hjemmefra, og det er egentligt ganske logisk. Når mængden af krav, pligter og to-do-ting falder, så giver det automatisk mere overskud,” siger hun.

Bedre end gaver

Fælles rejser er tilsyneladende også et bedre scoretrick end at give gaver. 63 pct. sagde, at en weekendtur gav mere på positivlisten end en nok så fed gave.

Joshua Klapow, som er klinisk psykolog ved University of Alabama i USA, siger dog, at bare selve det at rejse ikke gør et parforhold bedre. Men at lære at foretage en god og succesfuld rejse sammen gør til gengæld.

“At rejse sammen lægger op til at man som par er mere sammen i en længere periode end bare så længe et samleje varer. Den gode tid kan enten styrke parforholdet, eller konflikterne kan blæses op,” siger Klapow.

Hele 86 pct. af de par, der rejste sammen, sagde, at der stadig var romantiske følelser i deres parforhold. Og hele 94 pct. sagde, de følte sig nært knyttet til hinanden.

Maj Wismanns gode råd til at få mest muligt nærvær ud af ferien:

  1. Flirt med din partner og kys mere
  2. Brug romantisk tid på hinanden, få f.eks. fælles oplevelser der stimulerer sanserne
  3. NYD roen og tiden sammen - øv dig i nærvær

Tre gevinster ved at rejse sammen:

  1. Det giver positiv langtidsvirkning
  2. Det bygger parforholdet op og gør det varigt
  3. Det lægger op til romantik og intimitet

Og modsat – par, der ikke tager på ferierejser alene sammen, er mere tilbøjelige til at nævne negative ting ved deres parforhold. F.eks. ville hver tredje ønske, at deres partner brugte mere fritid sammen.

”For langt de fleste mennesker er sex og lyst til sex et overskudsfænomen. Derudover ser man også ofte nogle andre og måske endda mere flatterende sider af hinanden, når man er på ferie, fordi der netop kommer et overskud som vi sjældent oplever i hverdagen. Man har mere tid sammen, gør sig helt automatisk mere umage med at være "gode" ved hinanden og man får måske endda også mere søvn - alt i alt faktorere der booster sexlysten,” siger Maj Wismann.

Læs mere om Maj Wismann, der snart begynder, at skrive blogs på voksnekvinder, på www.websexolog.dk.