Fælles- og korsang styrker dig ikke bare pyskisk, men måske ligefrem også fysisk. Foto: Buddi1947/wikimedia

Syng i kor og bliv fysisk og psykisk sund

 

Fællessang har måske en lidt gammeldags klang. Men er faktisk mange steder også topmoderne og nu siger forskere også, at det er sundt.

Om det så er en lille improviseret ’Swing Sisters’ gruppe, et ambitiøst cappella band eller et kirkesangkor, så viser et lille studie, at det er rigtig godt for psyken at synge sammen med andre.

Undersøgelsens resultater, der er offenliggjort i magasinet Psychology of Music og udført af forskere på det tyrkiske universitet Abant Izzet Baysal, viser, at korsang begrænser uro og bekymring.

Undersøgelsen omfattede 35 personer, som i en periode meldte sig til enten en times korsang eller i kontrolgruppen en times anden aktivitet. Forskerne analyserede de positive og negative effekter såvel som deltagernes uro og bekymringer samt niveauet af et enzym, som signalerer inflammation i kroppen. 

Mere engagerede

Forskerne fandt ud af, at deltagere, som gik til korsang havde færre negative effekter og mindre uro sammenlignet med kontrolgruppen, som til gengæld oplevede mere uro efter forsøgsperioden. Gevinsterne ved at deltage i korsang går måske også udover de mentale. Norske forskere har tidligere kunne berette, at deltagere i korsang havde bedre helbred og var mere engagerede i deres arbejde.

Altså er gevinsterne ved sang fysiske, fordi sangen i sig selv booster niveauet af ilt i blodet, og psykologiske, fordi det sænker stressen og øger følelsen af fællesskab.

"Gevinsterne er både psykiske og fysiske," konkluderer Graham Welsh, som er leder af musikuddannelsen på Institute of Education på University of London.

Del denne artikel med dine venner
Hvad synes du?