6 overraskende måder, du kan skrive dig sundere

 

Der går efterhånden længe imellem vi sætter os ned og skriver et brev.

Og det er synd – for vores helbred. Af hensyn til vores sundhed bør vi nok overveje at genoptage den gammeldags måde at skrive til hinanden på – altså uden computer og smartphone.

At skrive med kuglepen eller blyant er nemlig sundt for psyke og fysik! Uanset om det er bare er til én selv og en dagbog eller det er til andre, er der en rigtig mange gevinster for krop og sjæl ved at sætte sig ned og fatte pennen. Ikke mindst, når vi skriver om vores inderste tanker og følelser.

Her er 6 overraskende måder man kan skrive sig til et bedre helbred:

1. At skrive kan hjælpe dig med at lære

Her duer computeren ikke. Hvis du sætter dig ned med en pen og papir foran dig, siger forskningen, at det kan det hjælpe dig med i højere grad at huske den information du modtager. Netop fordi du skriver det ned på papiret. Det er simpelthen på grund af den fysiske handling du udfører ved at skrive. De signaler, der bliver sendt fra dine hænder til din hjerne, opbygger hukommelsen.

2. At udtrykke følelser kan være helbrede fysisk

Når du efter en traumatisk oplevelse skriver dine følelser ned, så kan du faktisk hele dine fysiske sår hurtigere. Det viser et studie foretaget af forskere fra New Zealand. I dette studie skrev deltagerne om deres inderste tanker og følelser, eller de skrev om alt andet. Efter to uger, fik deltagerne foretaget en hudbiopsi, som efterlod et sår på armen. Forskerne fulgte derefter sårets heling hos de forskellige deltagere, og de fandt, at dem som skrev om deres inderste, helede hurtigere, end dem, der ikke skrev om følelser.

3. Du får det bedre både psykisk og fysisk

Ifølge en artikel fra 2005 offentliggjort i tidsskriftet Advances in Psychiatric Treatment, er fordelene ved at skrive om ens følelser ikke kun kortvarige. Der kan også være langsigtede gevinster, da skriverierne er forbundet med bedre humør, velbefindende, lavere stressniveau og færre depressive symptomer. Der er også fysiske gevinster i form af lavere blodtryk, bedre lunge og lever funktioner og færre hospitalsindlæggelser. Noget forskning peger også på, at skriveri kan hjælpe mennesker med post-traumatisk stress.

4. Det kan være en del af en taknemmelighedsøvelse

Det er sundt at tælle de ting, man kan være taknemmelig for. Ifølge en undersøgelse fra University of California har det vist sig, at hvis vi skriver om de ting, vi er taknemmelige for, bliver vi også gladere. Undersøgelsen viste, at hvis deltagerne skrev en gang om ugen i to måneder, blev de mere optimistiske om deres liv.

5. Cancerpatienter kan tænke anderledes

Det betyder alt, hvordan vi håndterer vores sygdomme. Ikke mindst når vi rammes af en alvorlig sygdom som kræft. I 2008 viste et studie, at kræftpatienter, der skriver om deres følelser også tænker anderledes om sygdommen ligesom de faktisk også fik en bedre livskvalitet.

6.  Og så sover du tilmed bedre

Hvis du skriver ned, hvad du er taknemmelig for, giver det dig også en bedre søvn. Bare 15 minutters skriveri kan gøre underværker, viser et studie. Forskerne fandt ud af, at forsøgspersoner, som op til sengetid skrev en liste over ting, de var taknemmelige for, fik en længere og bedre søvn.

Del denne artikel med dine venner
Hvad synes du?