Aftenlys kan forstyrre dit stofskifte

Har du lys tændt til langt ud på aftenen eller læser iPad risikerer du at ødelægge dit stofskifte.

 

Det antyder en ny undersøgelse fra Northwestern University i Chicago, hvor forskere har påvist, at udsættelse for lys tidligt på morgenen eller sent på aftenen øger risikoen for insulinresistens og dermed risikoen for diabetes 2.

Om aftenen fik skarpt lys blodsukkeret til at stige markant.

Insulinresistens er kroppens manglende evne til eliminere glukose fra blodet, hvilket resulterer i forhøjet blodsukker. Med tiden kan det overskydende blodsukker resultere i øget kropsfedt, vægtstigning og en øget risiko for diabetes.

"Disse resultater giver understreger yderligere, at stærkt lys kan påvirke stofskiftet," siger Kathryn Reid, forskningslektor i neurologi ved Northwestern University Feinberg School of Medicine og seniorforfatter på undersøgelsen, der er offentliggjort i tidsskriftet PLoS ONE.

"Det er fedt, at lys har denne effekt, men vi forstår ikke, hvorfor endnu," siger Reid. "I teorien kan du bruge lys til at manipulere dit stofskifte."

Tidligere forskning fra Northwestern har vist, at folk, der har fået det meste af deres lys om morgenen vejede mindre end dem, der blev udsat for mest lys efter middag. Forskerne ønskede at forstå hvorfor. Undersøgelser har også vist, at mus, der konstant udsættes for lys ændrer deres glucosemetabolisme og tager på i vægt sammenlignet med kontrolmus.

"Vores resultater viser, at insulin ikke kunne bringe blodsukkerniveauet tilbage til det oprindelige niveau efter et måltid, hvor man blev udsat for skarpt lys om aftenen," fortæller Ivy Cheung, der er post.doc i neurologi ved Feinberg.

Resultaterne er baseret på en undersøgelse af 19 raske voksne, der tilfældigt blev delt op i to grupper, som enten blev udsat for blåt lys (som fra en iPad eller computer) om morgenen eller aftenen mens de spiste.

Undersøgelsen viste at lyseksponeringen akut ændrede deltagernes stofskiftefunktion både om morgenen og aftenen i forhold til dæmpet belysning. Men selv om det blå lys både om morgenen og aftenen resulterede i øget insulinresistens, var det kun kun aftenholdet som oplevede et højt glukoseniveau. Dette tyder på at insulin har sværere ved at kompensere for stigningen i glukose om aftenen.

Del denne artikel med dine venner
Hvad synes du?