El-cykel kan styrke dit hjerte og blodsukker

El-cykler er ikke den rene dovenskab, men kan faktisk styrke hjerte og kondition.

 

Det viser en ny undersøgelse fra University of Colorado Boulder, hvor forskere kontaterer, at regelmæssig brug af en elektrisk drevet cykel kan være en effektiv træning og samtidig delvist forbedre hjertekar-systemet, især for ryttere, som tidligere har været stillesiddende.

El-cykler er udstyret med en indbygget el-motor, der hjælper, mens rytteren aktivt træder i pedalerne, hvilket gør det nemmere at dække større afstande og kuperet terræn.

Undersøgelsen er baseret på 20 frivillige, der normalt tog blen til og fra arbejde. Forskerne testede forskellige aspekter af deres helbred, herunder blodsukker-regulering og kondition. De frivillige blev derefter bedt om at droppe deres bil og skifte til en el-cykel tre gange om ugen. Turene tog mindst 40 minutter og blev gennemført med en hjertemonitor og en GPS-enhed.

Efter en måned blev de frivillige testet igen og forskerne bemærkede, at de havde forbedret deres hjertekar-system, bl.a. havde en en bedre kondition og forbedret blodsukkerkontrol.

"At pendle på en el-cykel kan hjælpe nogle til at indarbejde fysisk aktivitet i deres dag uden at de skal afsætte tid specielt til motion," siger James Peterman, der er forsker ved Institut for Integrativ Fysiologiog hovedforfatter på den nye undersøgelse, som er offentliggjort i tidsskriftet European Journal of Applied Physiology.

El-cykler er designet til at give motoriseret assistance op til 25 kilometer i timen. Over denne hastighed, skal rytteren selv træde. Baseret på deltagernes GPS-data cyklede de med en gennemsnitshastighed på 20 km i timen.

Del denne artikel med dine venner
Hvad synes du?