Giv de søde et spark og planlæg din daglige kost.Giv de søde et spark og planlæg din daglige kost.

Sådan får du slankekuren til at virke

 

Så skal vi til den igen. På nytårskur!
Hvis du er en af de mange danskere, der planlægger at tabe sig næste år, så er der en række ting, du kan gøre for at forbedre dine chancer for succes.

"Det bør være klart nu, at der ikke er en kost, der virker for alle," siger Jill Ashbey-Pejoves, der er diætist på Northern Westchester Hospital i New York.

"Den bedste kost er en, der virker for dig. Du må ikke sulte dig selv eller fjerne hele fødevaregrupper fra din kost," siger hun.

”Hvis du ønsker at tabe dig, skal du spise en sund og velafbalanceret kost. Hvis du helt udelukker bestemte fødevarer, så vil du bare få endnu mere lyst til at indtage dem,” siger hun.

Planlæg, hvad du skal spise hver dag, så du ikke bliver tvunget til at træffe en hurtig beslutning om, hvad du skal putte i munden og derfor kommer til at foretage et dårligt valg.

Tag frokosten med hjemmefra og fjern usunde snacks og desserter fra dit hjem og erstat dem med frugt.

Hold snor i, hvad du spiser. Det holder dig fokuseret og hjælper dig med at finde ud af, hvad der virker, og hvad der ikke gør.

Husk motionen

”Ethvert vægttab bør omfatte motion. En blanding af konditions-, styrketræning og udspænding er bedst. Styrketræning opbygger muskler, og muskler forbrænder flere kalorier. Hvis du kun konditionstræner hjælper det dig sandsynligvis ikke med at tabe dig, fordi denne type motion stimulerer appetitten,” siger Ashbey-Pejoves.

Sørg for at holde dig velhydreret ved at drikke masser af koffein-fri drikkevarer.

Hvert måltid bør begynde med en salat eller bouillon-baseret grøntsagssuppe. Det hjælper dig med at føle dig mæt på grund af det høje vandindhold, samtidig med, at det kun indeholder få kalorier. Mange salatdressinger indeholder mange kalorier, så prøv krydret riseddike i stedet, foreslår Ashbey-Pejoves.

Hun foreslår også, at du bruger mindre tallerkener. Fyld halvdelen af din tallerken med ikke-stivelsesholdige grøntsager, spis langsomt og tyg maden grundigt. Så skule der være håb forude!

Del denne artikel med dine venner
Hvad synes du?