Mænd bliver hovedsageligt frustrerede over problemer i parforholdet, mens kvinder også bliver kede af det og bekymrede.Mænd bliver hovedsageligt frustrerede over problemer i parforholdet, mens kvinder også bliver kede af det og bekymrede.

Mænd mere følelseskolde over problemer i parforholdet

Ældre mænd er endimensionelle i deres reaktion på problemer i parforholdet.

 

Mens kvinder bekymrer sig, bliver frustrerede og er kede af det, så har mænd en mere simpel reaktion, når de har været i et parforhold i mange år.

Ifølge en ny undersøgelse fra Rutgers University i New Jersey og University of Michigan reagerer mænd på problemer i ægteskabet alene ved at blive frustrerede - og intet andet. Ingen sorg eller bekymringer. Nogle ville msåske ligefrem kalde dem følelseskolde og egoistiske.

"Mændene har ikke rigtig lyst til at tale om det eller bruge for meget tid på at tænke over det," siger Deborah Carr, professor ved Institut for Sociologi, School of Arts and Sciences, der studerer ægteskabelige forhold.

"Mænd ønsker ofte ikke, at udtrykke sårbare følelser, mens kvinder har meget nemmere ved at udtrykke sorg eller bekymring."

"Mænd og kvinder har meget forskellige følelsesmæssige reaktioner på de problemer og den støtte, de oplever i ægteskabet," siger Carr, der har fået sin undersøgelse offentliggjort i tidsskriftet Journals of Gerontology.

"For kvinder er det en positiv oplevelse, at få en masse støtte fra deres ægtefælle, men ældre mænd kan blive frustrerede over at blive støttet af deres kone, især hvis det får dem til at føle sig hjælpeløse eller mindre kompetente."

I undersøgelsen blev 722 par, der i gennemsnit havde været gift i 39 år, spurgt om deres ægteskabelige erfaringer - og hvordan reaktionerne fra deres ægtefælle påvirkede dem. De blev spurgt om de kunne åbne sig overfor deres ægtefælle, hvis de havde brug for at tale om deres bekymringer, om deres partner værdsatte dem, forstod hvordan de havde det, om de skændtes eller om deres partner gik dem på nerverne.

Resultaterne viste at:

  • Parforholdsproblemer er forbundet med frustration, sorg, og bekymring blandt hustruer, men kun med frustration hos mænd.
  • Mænds behov for støtte er forbundet med negative følelser, selv om de bliver mindre bekymrede.
  • Mænds opfattelse af at der er problemer i parforholdet er forbundet med hustruens frustrationer
  • Mænd bliver også frustreret over at skulle støtte deres hustru.

"Mænd, der støtter deres koner meget, kan føle denne frustration, hvis de mener, at de kunne bruge deres energi på at fokusere på en anden aktivitet," siger Carr.

Undersøgelsens resultater kan også have noget med alder at gøre. I undersøgelsen skulle mindst den ene ægtefælle være over 60 år.

"Mænd i denne generation kan føle sig mindre kompetente, hvis de har brug for megen støtte fra deres koner," siger Carr.

Del denne artikel med dine venner
Hvad synes du?