Opdaterer du ofte om din slankekur eller motion, kan det være tegn på narcissisme, mens opdateringer om din kæreste kan være tegn på lavt selvværd.Opdaterer du ofte om din slankekur eller motion, kan det være tegn på narcissisme, mens opdateringer om din kæreste kan være tegn på lavt selvværd.

Narcissist eller lavt selvværd: Hvilken type er du på Facebook?

Skriver du flest opdateringer på Facebook om din kæreste, dig selv eller dine børn, så kan det afsløre om du er narcissist, har lavt selvværd eller er samvittighedsfuld.

Det mener i hvert fald forskere fra Brunei University London, der har gennemgået 555 facebook-brugeres opdateringer efter at have bedt dem udfylde en personlighedstest online.

Testen skulle give forskerne mulighed for at placere deltagerne i en af de fem store personlighedsgrupper, The Big Five, som består af udadvendte, neurotiske, åbne, venlige og samvittighedsfulde typer. Dertil ønskede de at vurdere deltagernes selvværd og narcissisme.

Blandt forskerne konklusioner var at:

  • Mennesker med lavt selvværd laver oftere statusopdateringer om deres kæreste.
  • Narcissister opdaterer oftere om deres bedrifter/resultater, motiveret af deres behov for opmærksomhed og validering fra Facebook-vennerne. Disse opdateringer modtager også et større antal likes og kommentarer, hvilket indikerer, at narcissisters praleri kan forstærkes af den opmærksomhed, de tørster efter.
  • Narcissister skrev også flere statusopdateringer om deres kost og motion, hvilket tyder på, at de bruger Facebook til at vise hvor meget de går op i deres fysiske udseende.
  • Samvittighedsfulde typer skrev oftere statusopdateringer om deres børn.

"Det kan næppe komme som den store overraskelse, at Facebook statusopdateringer afspejler folks personlighedstræk, men det er dog vigtigt at forstå, hvorfor folk skriver om visse emner på Facebook, fordi deres opdateringer måske bliver belønnet med forskellige likes og kommentarer. Folk, der får mange sympatitilkendegivelser og kommentarer har tendens til at opleve sig socialt inkluderet, mens dem, der ingen får, kan føle sig udstødt," siger lektor i psykologi dr. Tara Marshall, der har fået undersøgelsen offentliggjort i Personality and Individual Differences.

"Selvom vores resultater tyder på, at narcissisters praleri betaler sig, fordi de får flere sympatitilkendegivelser og kommentarer til deres statusopdateringer, kan det være, at deres Facebook-venner høfligt støtter dem, men hemmeligt er trætte eller irriterede over deres egoistiske opdateringer. Større bevidsthed om, hvordan ens statusopdateringer kan opfattes af Facebook-venner kan hjælpe os til at undgå emner, der irriterer mere end de underholder."

Del denne artikel med dine venner
Hvad synes du?