46-årig på binyrebarkhormon ramt af rygbrud

En 46-årig kvinde med svær knogleskørhed og et brud i ryggen efter 2 års behandling med binyrebarkhormon er ikke noget vi burde se i år 2013 – men det er desværre en realitet.

Kvindens livskvalitet er forringet for resten af livet. Hun var ikke undersøgt for knogleskørhed før hun fik sit knoglebrud, men det blev hun hurtigt derefter og henvist til mig. Hun havde fået binyrebarkhormon på grund af en svær tarmlidelse, og desværre var der mest fokus på hendes tarmsygdom, ikke fokus på de skadelige virkninger af binyrebarkhormonet.

Kvinden er nu i en effektiv knogleopbyggende behandling, hvor hun skal stikke sig selv dagligt i de næste 2 år og desuden tage tilstrækkelig kalk og store mængder D-vitamin. Kvindens rygsmerter er blevet bedre, men hun kan fortsat ikke stå op længere tid uden af få rygsmerter, kan ikke støvsuge og foretage husarbejde uden at få ondt i ryggen og er sygemeldt fra sit arbejde.

De seneste 10 år har jeg desværre mødt alt for mange patienter, der har fået unødvendig knogleskørhed på grund af binyrebarkhormon., selv om vi i dag har effektiv medicin, som kan hindre et knogletab, når der gives binyrebarkhormon.

Binyrebarkhormon (Prednisolon®) er et livsvigtigt hormon, der ofte gives mod allergiske og såkaldt immunologisk sygdomme og er ekstremt effektivt. Hormonet anvendes altid i lavest mulige dosis – men ind imellem er det nødvendigt at give meget høje doser. Patienter, der er i behandling med binyrebarkhormon, skal omhyggelig kontrolleres, da der er øget risiko for udvikling eller forværring af f.eks. sukkersyge, forhøjet blodtryk, psykiske lidelser og knogleskørhed.

Alle patienter, der starter på binyrebarkhormon i en planlagt dosis på over 450 mg om året eller mere end 5 mg dagligt i 3 måneder, skal hurtigst muligt undersøges for knogleskørhed og straks sættes i behandling med tilstrækkelige mængder kalk og D-vitamin og om nødvendigt også medicin for knogleskørhed.

Farligt for knoglerne

Binyrebarkhormon er farligt for knoglerne, og knogletabet sker meget hurtigt efter første behandling. Lige efter start af binyrebarkhormonbehandling kommer der et øget antal knoglenedbrydende celler og nedsat antal knogleopbyggende celler, og nettoresultatet er et markant øget knogletab, som er 6-12 pct. de første 6- 12 måneder (mod et normalt tab på f.eks. 1 pct. efter overgangsalderen).

Risikoen for knoglebrud er øget med 75 pct. indenfor de første 3 måneder efter start på behandling med binyrebarkhormon. Risikoen for knoglebrud er 35-50 pct., når man giver binyrebarkhormon – jo større doser der gives, jo større risiko. Du bør få foretaget en knogletæthedsmåling (BMD-måling ved DXA skanning) hvis du hører til denne gruppe – og hvis lægen på henvisningen skriver, at du får binyrebarkhormon, udføres skanningen de fleste steder meget hurtigt.

Da risikoen for at brække knogler er meget stor, når der anvendes binyrebarkhormon, påbegyndes allerede medicinsk behandling (ud over kalk og D-vitamin), når knoglemassen bliver lav (Ved T-score i ryg og/eller hofte på mindre eller lig med -1,0), så du skal altså ikke have knogleskørhed for at lægen starter medicinsk behandling.

Hvis man får behandling med den medicin, vi i dag har for knogleskørhed, kan knogletabet helt forhindres og man kunne undgå de unødvendige knoglebrud.